Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Maiden: Kult!

Populær
Updated
Maiden: Kult!

"Velkommen til en parkeringsplads i Danmark!"

Kunstner
Dato
27-07-2008
Trackliste
1. Aces High
2. 2 Minutes to Midnight
3. Revelations
4. The Trooper
5. Wasted Years
6. The Number of the Beast
7. Can I Play With Madness
8. Rime of the Ancient Mariner
9. Powerslave
10. Heaven Can Wait
11. Run to the Hills
12. Fear of the Dark
13. Iron Maiden

14. Moonchild
15. The Clairvoyant
16. Hallowed Be Thy Name
Koncertarrangør
Karakter
4

Jo mindre, der siges om opvarmningsorkestrene Lauren "min-far-er–med-i-Iron Maiden" Harris og Avenged Sevenfold, jo bedre. De eneste to grunde til overhovedet at nævne dem er: Laurens bagdel (om end hun var fuldstændig blottet for musikalsk talent, men who cares?) og Avenged Sevenfolds cover af Panteras "Walk" (som ikke var fantastisk i en metalcore udgave, men langt bedre end deres eget materiale!)

Med en scene som var generøst dekoreret med fantastiske bagtæpper fra de forskellige albums man luftede numre fra, sfinx'er, mumier og hieroglyffer var Maiden, som Bruce Dickinson selv udtrykte det: i Horsens "for at underholde os". Det holdt helt stik, da den fødte entertainer, Bruce jokede lidt og sagde: "Welcome to a Carpark in Denmark". "Aces High", "2 Minutes to Midnight" og "The Trooper" åbnede ballet, og selv om man troede det ikke kunne blive bedre så var det en tour de force af overdådige 80'er klassikere, som fik den guitarsvingende Janick Gers til at gå amok i en glædesrus og opføre sin helt egen scenedans.

[img]http://heavyjam.dk/img/2499.jpg[/img]

12.000 veloplagte fans fik fuld valuta for skillingen (trods den lidt overskruede pris af 666 kr. for de forreste pladser), da der næsten ikke kan nævnes et nummer, som man havde lyst til at have haft hørt. Alt fra den "sing-along"-venlige "Run to the Hills", "Wasted Years", "Rime of the Ancient Mariner" og måske Maidens bedste nummer "Number of the Beast" med branchens mest kultagtige intro af WC.

I det sidste nummer af det regulære sæt, fik vi "Iron Maiden" og her genopstod Eddie – ikonet over alle ikoner - fra sin mumiegrav. Dette fik unge som gamle fans til at gå i ekstase. Gensynet er næsten overvældende!

I ekstranumrene når vi desværre til numrene fra "Seventh Son of a Seventh Son" med de lettere overvurderede "Moonchild" og "The Clairvoyant". Her redder Eddie dog igen ærterne, som en cyborg fra albummet "Somewhere in Time" og forsøger at spille på de tre guitaristers instrumenter... Kult! Maiden holder stadig 666% når de spiller deres gamle materiale, så bliv I endelig ved med det...