Mastodon satte foden ned i Vega

Mastodon's monstermassive metalmix overgik alle forventninger, skriver Emil Svendsen fra Lille Vega. En søndag aften der tegnede til blot at blive god, kom til at overgå alle forventninger, da den stigende metalstjerne Mastodon gæstede Lille Vega. Bandet fra Atlanta, Georgia blev søsat i '99, og med to albums og en EP i lasten, har de knoklet et stykke tid for at nå til tops. Med det seneste udspil "Leviathan", ser det ud til at lykkes for dem.

Deres stil er funderet i nogle ret komplicerede kompositioner med elementer af hardcore, progressive, thrash og nærmest Maidenske, men dog mere dunkle guitarløb. Et mix som de ret originalt indskriver i et dystert, mytisk naturunivers, hvor eksempelvis historien om den hævngerrige hval, Moby Dick, har inspireret til dele af deres seneste udspil. En manøvre, de kun slipper afsted med grundet deres tekniske formåen. Måske fordi de vil så meget med deres musik, kan deres seneste udspil forekomme en anelse inadvendt og fjernt. På ingen måde dårligt – det kræver bare mange gennemlytninger for helt at blive fordøjet. Og det var på denne baggrund, jeg havde mine forventninger til koncerten.


Monster massiv![/b]

Skal man beskrive koncerten med to ord er det 'monster massiv!' Hvor man af førnævnte grund kunne frygte at deres musik kun var lyttemetal, gjorde den sig stik mod forventningerne endnu bedre live end hjemme foran anlægget. Den tyngde man rent lydmæssigt kan savne på "Leviathan" blev i den grad leveret til koncerten. De startede godt nok stille – med blå lys og lyden af bølgeslag – men da vi så derigennem var kommet i den rette nautile stemning, stod de eddermame til søs! Ikke før det fjerde nummer – hittet "I Am Ahab" – blev nogle af numrene præsenteret, hvilket siger noget om den kølige stramhed de kørte showet med – de spildte sku' ikke tiden! Det var især sangeren og bassisten Troy Sanders og også Brendt Hinds der kom ud over scenekanten, og det på trods af de i sagens natur måtte stå bag mikrofonstativer som ellers er hæmmende for et liveshow. Jeg kan ikke komme i tanke om ét eneste skuffende nummer – og allerbedst var nok "Iron Tusk" og "Hearts Alive" – så jeg kan ikke rigtig skrive noget dårligt om koncerten, selvom det er forbandet svært at bange til ujævne taktarter.


God opvarmning[/b]

Opvarmningen var nu heller ikke dårlig, om end i en anden division end Mastodon. Først var det Extol fra Oslo. Bandet består af fem ret unge musikere der har teknikken i orden. Deres numre var en blanding af progressive, death, emo, med gode riff og vellykket tostemmig sang. Lyden var vel ligeså meget støjflade som metaltung. Bandet virkede noget generte i starten, men de løsnede da lidt op, takket være et oplagt publikum. Det var dog til tider lidt ensformigt, men hvis Extol får luget lidt ud i de vel mange dele i nogle af de vel lange numre, er det bestemt et band med fremtiden for sig. De kan i hvert fald anbefales hvis man finder dem i et hjørne af eet af sommerens festivalprogrammer, eller andre steder, selvfølgelig.

Det andet opvarmningsband var Dozer fra Sverige, som af nogen er blevet kaldt Sveriges svar på Kyuss. Dozer lagde utroligt godt ud med et tungriff der var Down værdigt. Sammenspillede er de, så selvom sanglyden var for lav, fik de trykket den godt af. I hvert fald indtil de gik i stener-mode og i en ret lang, stille passage fik sendt undertegnede ud efter øl. Med andre ord: Det er fint nok med det mere stenede/stille, men de tabte mig lidt til sidst, måske fordi den ellers OK sanger, Fredrik Nordin, lige mangler lidt flere udtryksmuligheder i sin sang for at kunne gøre steneriet og de enkle riffs interessante nok, og måske fordi den genre ikke er den allermest egnede til opvarmning. Men alt i alt var de udemærkede.