Svensk privatfest
Populær
Bombus leverede en vellykket og intens forestilling på trods af en stor mangel på tilskuere, men heldigvis var de fremmødte i herlig feststemning.
Ved ankomsten til Beta blev de bange anelser straks bekræftet. Det var ikke svenskerne, der havde vundet publikums gunst på en lidt (for?) voldsom koncertaften i København. Andetsteds i byen var der Hellbound med Hatesphere og Vanir, mens Billy Boy in Poison holdt releaseparty på Stengade. Og så var der doomy toner i Huset med Empire Drowns og Altar of Oblivion som modsætning til den gakkede fest, der tog form på High Voltage med Red Warszawa.
Før koncertstart med Black Temple fra Helsingborg, kunne de fremmødte nærmest tælles på to hænder, men heldigvis blev det hurtigt bedre under koncerten, men meget mere end 30 mennesker blev vi vist ikke denne aften. Som dansker var man i øvrigt i undertal, for en flok svenske fans havde lykkeligvis valgt at tage turen til Danmark for at se Bombus og følge. Uden dem havde det godt nok været pinligt.
Men det blev det så ikke, og Black Temple lagde ud med fantastisk lyd fra huset faste troldmand. Trommerne lød virkeligt tunge og massive, og da formationen var en trio, så var der god plads i lydbilledet til trommerne. Stilen var medrivende hård rock, der fra første sang virkelig kom godt af sted med catchy vokallinjer og stemmeføring fra bassisten. Senere forsvandt det catchy lidt, men til gengæld blev der lukket mere op for larmen og det syrede udtryk. Bassen var herligt larmende og skramlet, og passede perfekt til det mere fuzzede guitarudtryk.
Black Temple stod for en fornuftig omgang med masser af energi, og forlod scenen i et inferno af larm, guitar-feedback og sære effekter fra bassistens board. Absolut godkendt.
Ingen turné-træthed at spore
De to bands - Black Temple og headlinerne Bombus - havde de sidste tre uger turneret sammen, og nu var sidste show nået. Det blev markeret med et show under Black Temples sæt, men ellers var der bestemt ikke noget, der tydede på, at en turné havde nået vejs ende. Energien syntes intakt og levende.
Bombus lagde ud med 'Apparatus', men specielt med efterfølgeren 'The Poet and the Parrot' fik publikum at mørke, at det var et mægtigt rock 'n' roll-angreb, som hærgede spillestedet denne aften. Svenskerne spilllede med en fantastisk attitude, og energien var høj og et band som Kvelertak værdig. Den seneste plade er blevet lovprist på disse sider, og det var da også kun beklageligt, at flere ikke havde taget Devilutions ord som lov og dermed set det vigtige i at få denne oplevelse med.
Trommerne havde fået en ekstra stortromme og en ekstra "hænge-tam" og så dermed mere metal-klassiske ud, hvilket passede fint stilmæssigt med Gibson-guitarerne, som emmede af rock og masser af den. For musikken er netop en god blanding af stærk rock 'n' roll med nogle herlige og velvalgte indslag fra metallen. Det var primært guitaristerne, som sang, mens bassisten lejlighedsvis fyrede en mere melodisk vokal af.
Basspillet var en fornøjelse at opleve. Først og fremmest var der krudt i røven på den lyshårede gut, men derudover var basspillet detaljerigt uden at blive for liret. Og så var det fascinerende at se, hvordan fingrene bevægede sig "fint" ned over gribebrættet i stil med en fingernem guitarist, mens der alligevel kom en god, potent bund ud af det.
Plads til mosh
De begrænsede fremmøde hæmmede ikke bandet - eller måske lidt, for i hitsinglen 'Enter the Night' gik nogle af de mest begejstrede og ølglade svenske fans lige en tak for meget til den, så bassistens mikrofon blev væltet ned fra scenen, og kabler blev trukket ud af hans pedalboard, så man måtte undvære den tunge bund en del af sangen. Alligevel ikke mere irriterende for os andre i publikum, end at det også var rart at se lidt lidt rock-attitude på gulvet, når nu folkene på scenen leverede så "skitbra", som gjaldt det livet.
Det var især numrene fra den seneste skive, der gjorde sig bedst, men 'Biblical' fra forrige album klarede sig også rigtigt godt. Man kunne godt have ønsket sig den langsomme og forførende 'Liars', men det var alligevel fornuftigt, at den ikke var der, for når fremmødet ikke er større, så skal der bare konstant lægges ved på bålet, så gløden i publikum holdes i live. Og det må man sige, den gjorde. Det var som en god privatfest, hvor personen med ansvar for stereoanlægget rent faktisk har evner for det.
Se Bombus fremføre 'Biblical' ved showet i Beta: