Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Charme, selvtillid og meget stort hår

Populær
Updated
Charme, selvtillid og meget stort hår
Charme, selvtillid og meget stort hår
Charme, selvtillid og meget stort hår
Charme, selvtillid og meget stort hår
Charme, selvtillid og meget stort hår
Charme, selvtillid og meget stort hår

Forsanger Chris Barrettos frembrusende adfærd og høje humør formåede at rede briternes koncert fra den rene elendighed. 

Kunstner
Dato
24-06-2016
Karakter
2

På papiret kan det godt virke lidt op ad bakke at skulle se djent/prog-metal kl. 14 på andendagen af Copenhell. Det var heldigvis ikke noget, der spejlede sig i realiteten. Overraskende mange var mødt frem da Monuments skulle spille, selvom der stadig var albueplads. Og hvorfor ikke? Om ikke andet så bare for at se giraffen, der i denne sammenhæng var forsager Chris Barretto. Hvor resten af bandet desværre virkede en smule fraværende, var Barretto overalt på scenen. Med højt humør, masser af attitude og hans letgenkendelige store hår.

Et faktum, der opvejede bandets forholdsvis vage lyd. Det sejlede i vinden, hvor specielt de mange baggrundssamples var svære at høre. Et forhold, der gjorde sig gældende samtlige 35 minutter, bandet spillede. Som så mange gange før på Copenhell viser det sig endnu en gang, at prog-metal og de åbne scener på Refshaleøen ikke er gode venner.

Bandet spillede i lidt over en halv time med en sætliste, der tog udgangspunkt i bandets 2012-debut og 2014-udgivelse ‘The Amanuensis’. Fra sidstnævnte var specielt ‘Atlas’ og afslutningsnummeret ‘I, The Creator’ interessante at opleve live. Interessant er sandsynligvis ordet, der bedst kendetegner briternes koncert. Det var interessant at se dem i Danmark, det var interessant at høre dem fremføre deres numre med de lydmæssige udfordringer, det indebar, og det var yderst interessant at opleve Barretto redde hele koncerten fra at være en fadæse.

Det var reelt, hvad han gjorde. Den karismatiske forsangers sprudlende adfærd var afsmittende. Det var hyggeligt og gav en energi og nerve. Selvom vodka i vandflaske-joken var mere dum end morsom. Momuments er toppen af 2. division, hvad angår djentet prog-metal. Det beviste de desværre også. Det kan godt være, de har en x-faktor i forsangeren, men når lyden heller ikke er med bandet, så er det en hård kamp. Der er flere langt bedre tilsvarende bands, der havde været mere relevante at se på Copenhell. Naturligvis handler det hele om økonomi og muligheder, men Sikth, Periphery og ikke mindst Tesseract havde sandsynligvis givet en langt bedre koncert.