Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell '17: Fatalt Copenhell-kiks

Populær
Updated
Copenhell '17: Fatalt Copenhell-kiks
Copenhell '17: Fatalt Copenhell-kiks
Copenhell '17: Fatalt Copenhell-kiks
Copenhell '17: Fatalt Copenhell-kiks
Copenhell '17: Fatalt Copenhell-kiks
Copenhell '17: Fatalt Copenhell-kiks
Copenhell '17: Fatalt Copenhell-kiks

Architects indtager ufrivilligt pladsen som bandet, der spillede årets korteste koncert. Fem numre blev det til, inden englændernes koncert blev ødelagt af regnen.

Kunstner
Dato
22-06-2017
Koncertarrangør

Årets absolutte metalcore-navn var planlagt til at lukke den intime Pandæmonium-scene. Efter en lang dag med masser af god musik skulle bandet på papiret kun slås med Ministry, der holdt hof på Hades på samme tid. Og vind og vejr. Specielt det sidste viste sig at være en udfordring.

Det startede desværre heller ikke helt problemfrit. Sam Carter vendte tilbage til den scene, han tidligere på dagen havde kæmpet hårdt med. Da han leverede gæstevokal for Every Time I Die. Dagens hidtil korteste koncert, der var kendetegnet ved massive vokalproblemer. Et problem, der desværre skulle vise sig at gå igen til Architects. ‘Nihilist’, åbningsnummeret fra ‘All Our Gods Have Abandoned Us’ (2016), begyndte englændernes koncert på Copenhell 2017. En koncert, der skulle vise sig at blive endnu kortere end Every Time I Dies.

Lidt efter koncerten startede, startede regnen. Kort inde i koncerten væltede det ned og indhyllede Copenhell i kaskader af vand. Samtidig begyndte der at opstå uhensigtsmæssigt lange pauser efter hvert nummer, og det var et tydeligt frustreret band, der gang på gang kæmpede sig vej gennem det ene lydstop efter andet. Den manglende information og de mange stop gjorde ikke mindst, at den våde forsamling foran scenen blev mindre og mindre.

Ved aftenens femte nummer, ‘Downfall’, var det slut. Lyden gik og kom aldrig igen. Problemer med monitorerne var forklaringen. En tydeligt berørt og skuffet Carter undskyldte mange gange og lagde ansvaret på festivalen. Han forklarede, at der var intet, de kunne gøre, og at de selv, i lige så høj grad som det fremmødte publikum, havde glædet sig til at spille. Det var slut. Architects gik af scenen og kom ikke igen.

Regn er, hvad der kan forventes. På Copenhell skal det forventes. Det er en regel frem for en undtagelse. Hvis det er korrekt, at Copenhell bærer ansvaret for fadæsen, er det mildest talt uacceptabelt og decideret pinligt. En skam for de folk, der havde set frem til at se Architects. Og naturligvis for bandet selv.