Cph-Psych-Fest'16: En varm brise
Populær
De Underjordiske understregede deres status som et af landets mest lovende og velspillende rockbands.
Det har været et forrygende år for De Underjordiske, siden de for alvor stemplede ind på vores radar med deres optræden på Roskilde Festival i fjor. Siden fulgte det stærke debutalbum 'Ind i flammerne', som har løftet bandet op blandt de mest lovende orkestre her til lands. Med et overskuds-arsenal af slidstærke, ørehængende melodier tilsat forsanger Peter Kures indfølte, metafor-drevne lyrik om både at håndtere og værdsætte den udfordring, som livet er eller kan være.
Og meget passende var det netop titelnummeret, som bandet lagde ud med for at få det store fremmøde i Den Grå Hal med ind i deres drømmende syrerockunivers. Det blev leveret med stor overbevisning, så man straks kunne fornemme, at De Underjordiske er et band, som for alvor har fundet deres stil og udtryk.
I front er forsanger Peter Kure en dragende skikkelse, der med sine uforudsigelige dansende bevægelser og stålsatte fremførelse af vokalen bliver bakket op af et mindst lige så overlegent orkester. Lyden var måske en anelse ude af synch, så vokalen til tider lå en smule for meget oven på musikken, men uden at det blev for generende.
Sætlisten var mestendels hentet fra debutalbummet, hvor især den groovy 'Sultne ulve', den tunge 'Trold' og den svært “landlige” 'Under skyggernes kniv' sprang ud som små perler, der også viser, at gruppen mestrer variationens kunst uden at gå på kompromis med deres lyd.
Til gengæld var det mindre vellykket, da bandet satte i gang med deres efterhånden velkendte cover af Gnags' 'De vilde kaniner', som ikke rigtig syntes at få noget nyt liv i De Underjordiskes hænder, men snarere blev et, omend fint leveret, anerkendende nik til den sangskat, som de henter inspiration fra.
Det var varslet inden showet, at det ville blive bandets sidste show i hovedstaden i lang tid. Et tegn på, at det måske er blevet tid til at sætte et nyt album i kog? I hvert fald spillede de et nummer, som undertegnende ikke har hørt før, der trak lidt mere i retning af ren shoegaze og mindre syre, og som vidnede om, at bandet ikke er bange for at eksperimentere med deres lyd.
Mens det tætteste, bandet er kommet på et nationalt hit, 'Hvis du forstod', udeblev fra sætlisten, fik vi til sidst en imponerende langstrakt udgave af 'Med næb og kløer' som hev hele spillestedet op på en svævende sky og efterlod en sød aura af opløftede blikke og en klar fornemmelse af, at De Underjordiske har masser af kort at spille ud fremover, så længe de bare klør på.