Firserrock på rutinen
Populær
Europe leverede en koncert på rutinen. Opvarmningen var dog god, og Europes forsanger Joey Tempest var en god showman, så de fremmødte fik en god oplevelse.
2. Not Supposed To Sing The Blues
3. Firebox
4. Superstitious
5. Scream Of Anger
6. Carrie
7. Demon Head
8. Devil Sings The Blues (akustisk)
9. Drink & A Smile (akustisk)
10. Open Your Heart (akustisk)
11. Girl From Lebanon
12. Sign Of The Times
13. The Beast
14. Rock The Night
15. Last Look At Eden
16. The Final Countdown
Der var lagt op til svensk rock, da Europe og Mustasch gæstede Train i Århus, tirsdag d. 4. december 2012. Allerede ved døren stod en voksen herre med langt, gråt hår og uddelte flyers for Sweden Rock. Der var vist svensk tema denne aften. Programmet på Train tiltrak da også præcis det segment, der ville passe perfekt ind på Sweden Rock-festivalen.
Første band er Mustasch, der vel egentlig er Sveriges svar på Volbeat. Rigtig god omgang rock'n'roll med masser af tyngde. De er befriende selvironiske og har masser af humor og spiller 35 minutter, før de går af scenen til Whitney Houston. Kort og effektiv opvarmning, der faktisk var næsten lige så godt som hovednavnet.
Efter sceneskifte går Europe så på. En flok erfarne rotter, der har været i branchen i mere end 30 år. De har en fabelagtig frontmand i Joey Tempest, der leverer som firserrocker lige efter bogen. Deres show er flot, og eksekveringen er sublim. Med et engageret publikum bag sig er festen skudt i gang allerede fra start.
Det er et voksent publikum denne aften. Jeg har været på Train mange gange i en periode på over 10 år, men det var første gang, at jeg var til en koncert, hvor publikum var markant anderledes end ellers. Det var det voksne publikum, der var unge på vej til at blive voksne tilbage i midt- og startfirserne. Med mine 35 somre følte jeg mig som en vårhare. Men firserne lever i bedste velgående, og gennemsnitsalderen kunne ikke mærkes i hverken engagement eller fællessang, specielt på 'Carrie'. Salen levede op til Tempests forventninger til feedback, og Train var godt fyldt.
Efter man har set på forsangeren i et par numre, står det klart, at udover Joey Tempest så har Europe et es yderligere i ærmet. Guitaristen John Norum er et fænomen på sit instrument. Såvel rytmesektioner som soli leveres fuldstændig perfekt. Det sidder lige i skabet. Da jeg stod i fotograven få minutter før start, undrede det mig, at et par tilskuere ude i højre side af scenen, hvor jeg stod, gerne ville have mig til at tage et billede af Norums pedaler m.v. på gulvet med den enes smartphone. Men efter koncerten var jeg klar over, at de to (far og søn, tror jeg) blot var entusiaster, der allerede var klar over Norums kvaliteter. Da dette var min første koncert med Europe, gik det først op for mig undervejs.
Der røg dog lidt sand i maskineriet da Europe tog en pause med tre akustiske numre midt i sættet. Hele showet mistede momentum, og man fik aldrig rigtig stemningen op på samme niveau igen bagefter. Det var lidt en skam, for der var ellers momentvis gode øjeblikke i anden halvdel, specielt med de store hits 'Rock The Night' og naturligvis den afsluttende 'The Final Countdown'.
Dommen bliver derfor tre velfortjente stjerner. God energi og erfaring, men også en anelse rutinepræget i anden halvdel af koncerten. Måske Joey Tempest mistede pusten en smule? Helhedsindtrykket var dog, at der blev lavet en fest i Århus på en kold decemberaften. Det er værd at huske på.