Gamle krigere kæmper videre
Populær
Master forsøgte at leve op til dets nyligt vundne kultstatus, men publikum var ikke med og det hele virkede lidt trist.
Når man hedder Paul Speckmann og var med til at grundlægge genren dødsmetal for blot at se sig selv overhalet indenom og glemt, så kunne man fristes til at bære over med manden hvis han valgte bitterhed, stofmisbrug og det, der er værre. Det er der andre i branchen der har gjort og vundet på det. Men ikke Paul. Paul er en gammel kriger, der bare kæmper videre. Han erkender, at timingen af debutalbummet var fuldstændig i skoven, hvorfor ikke alle i dag nævner Master i samme sætning som Death og Morbid Angel når man skal liste de navne, der var med til at forme genren dødsmetal.
Men Paul Speckmann har kæmpet videre, og her mere end 20 år senere er han efterhånden ved at nå den offentlige anerkendelse han ikke fik dengang. Det ændrer dog ikke ved det faktum at Master er et marginalband, der lever på historien. Historien jeg netop har ridset kort op.
Koncerten på Train var ikke noget at skrive hjem om. Der var en stoisk ro over Paul bag bas og mikrofon, mens gutterne omkring ham var med til at fuldende lydbilledet. Der kan ikke siges meget om præstationen. Den var hverken god eller dårlig. Den var bare. Der var ganske få fremmødte, der var helt oppe at skyde over at Master gæstede Train, men kontakten til publikum var sparsom. Paul forsøgte at gøre lidt lobbyarbejde for merchandiseboden og dedikerede 'Funeral Bitch' til en af de få fremmødte kvindelige tilskuere.
Mest af alt fremstod Masters koncert som en trist affære, der ikke tjente hverken band eller publikum til ære. Og når man ikke har pænere gloser, så vil jeg lade det være sidste ord om det.