Underholdende oldschool
Populær
Goatwhore fungerede bedst til en metalafrunding af påsken, hvor også hovednavnet Skeletonwitch og opvarmningsbandet i Mortals gjorde det godt i Pumpehuset.
Man kunne frygte for fremmødet sådan en mandag aften, hvor flere i anledning af påsken har haft en række fridage forud for koncerten og måske var faldet i divaens fælde ovenpå diverse ædegilder. Men Pumpehusets lille sal var heldigvis udmærket besøgt. Tre amerikanske bands var på besøg, og først på de skrå brædder var Mortals. En trio fra New York bestående udelukkende af kvinder, hvilket ikke helt er dagligdag i metalgenren.
Bandet fremstod lidt tilbagelænede i deres fremfærd og havde også nogle lidt lange sekvenser med at stemme instrumenter, men det virkede, som om bandet nød at spille, og der var bestemt også noget at komme efter, selvom der var elementer, der tydede på, at bandet var knap så rutinerede. Stilen var rå og primitiv med et fint growl på toppen af en blanding af død, doom og punkede tendenser. Trommespillet var interessant med masser af fede rytmer, der også gjorde fin brug af tammerne, og så var basspillet dejligt fyldigt i den generelt gode lyd. Det var generelt nogle interessante sange, men et par gange faldt bandet i en fælde med noget lidt for banalt materiale, som burde have været skrottet for længe siden i øvelokalet.
De kunne godt have headlinet
Da koncertpakken blev annonceret, var der undren hos flere over, at Goatwhore ikke var headlinere. Og baseret på aftenens show, så kunne det da også have været omvendt, da publikum bakkede godt op om amerikanerne, der primært baserede deres show på de seneste to aldeles glimrende album.
Bortset fra et lille problem med et kabel, der blev trådt ud, så vi måtte undvære guitaren i slutningen af første nummer, så kørte det godt for kvartetten. Frontmand Ben Falgoust var i den grad på, og når han stillede sig på scenekanten og rakte ud over de første rækker, fik han ikke kun blot fat i folkene inden for rækkevidde. Nej, han havde med sin entusiasme en pondus, som nåede meget længere ud. Growl og skrig sad lige i øjet, og knytnæven bankede lystigt i takt hævet mod loftet. Masser af oldschool riffs og gejst, selvom der også blev joket med mere nutidige ting som produkter produceret i Kina. Herunder en stor fed sviner til Apple og deres brug af kinesisk arbejdskraft under slavelignende forhold.
Sammy Duet bad senere om at få koncerten tilbage på rette spor. Det vil sige metallens spor, uden snak om Apple, men der var nu ikke noget at frygte. Den hyggelige smalltalk mellem numrene kunne ikke ødelægge det stærke band med de knusende stærke sange, der måske ikke præsenterer så meget væsentligt nyt til metallen. Musikken var nemlig primært en blanding af thrash og black metal, når der ikke lige var nogle catchy elementer af simpel rock a la AC/DC.
Medrivende, men også lettere gøglet
På sin vis var der ikke så stor forskel på Goatwhores og Skeletonwitchs musik. Og så alligevel. For hvor Goatwhore trods nogle rockede tendenser holdt sig ret tro mod black/thrash, så spædede Skeletonwitch dén cocktail op med noget mere episk. Som havde de spist Hammerfall. Når de altså ikke gik all-in på Iron Maiden twin-guitarharmonier som i slutnummeret, hvor man nærmest så englænderne manifesteret for sig.
Det var temmelig generisk til tider, men det var alligevel ganske medrivende. Det melodiske twist, og ikke mindst den fremragende bassist, gjorde sit til, at interessen blev holdt. Bassisten på sin Rickenbacker imponerede med sine bluesy tricks, og når der en sjælden gang imellem blev lempet på gaspedalen hos trommeslageren, så formåede han på imponerende vis via basspillet lige at give musikken et syret 70'er-touch.
Men først og fremmest var Skeletonwitch metal, der spilllede på alle metallens floskler. Det virkede! Det gav smil på læben, og det duftede af fordums tider. Selvom der ikke var tvivl om bandmedlemmernes spilleglæde, så virkede det bare heller ikke særligt langtidsholdbart. Absolut underholdende i den tid, det stod på, og lidt til, men næppe årets koncert for mange.
Som de fleste nok ved, så er Chance Garnette netop meldt ude af Skeletonwitch pga. alkoholmisbrug, og på hans post var i stedet Andy Horn fra Cannabis Corpse og Battlemaster. I sammenligning med bulldog-Garnette var det en lille hidsig køter, men både humør og vokal var i fin form, så det betød umiddelbart ikke det store for koncerten, at der var sket en udskiftning her.
De tre bands supplerede hinanden godt, og alt i alt skulle man da være et skarn, hvis man ikke syntes, at det var entréen værd.
Mortals: 3
Goatwhore: 4
Skeletonwitch: 3