Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA'13: Henry Light i teltet

Populær
Updated
WOA'13: Henry Light i teltet

Henry Rollins' spoken word på Headbanger Stage ved midnatstid efter Rammsteins store show torsdag aften var en tynd udgave af slagsen.

Dato
01-08-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
1

Her på Devilution har vi efterhånden rapporteret fra Henry Rollins' optrædener en del gange inden for de sidste 12 måneder. Vi så ham et par gange på Wacken Open Air 2012 og igen et par gange på Roskilde Festival 2013, hvor vi også interviewede manden selv.

Nu var det så tid til endnu en gospel fra Rollins. Han tog udgangspunkt i sin personlige historie med Tyskland og Tysklands betydning for vestlig musiks historie. Først nogle anekdoter om Black Flags første turnéer i Tyskland tilbage i 1983 og 1984, hvor de havde nogle problemer med skinheads, der både ville slås og stjæle udstyr. Derefter videre til en tre timer lang dokumentar om Kraftwerk og den indflydelse, deres musik har haft på vestlig musik.

Han væver det ind med egne indflydelser og inspirationskilder, der stammer fra hans mor, hvis pladesamling var omfattende og varieret, hvilket gav Rollins et livslangt kærlighedsforhold til al musik. Han fandt dog først for alvor sine ben, da han første gang hørte Black Sabbath. Her kunne han så fortælle om, at han ved flere lejligheder har varmet op for Ozzy Osbourne, samt hvordan han var med i et øvelokale i Wales, da Black Sabbath blev genforenet for 10-15 år siden. Nogle ret store oplevelser for den fan, som Rollins også er.

Rollins er også fan af Lemmy. Han kunne fortælle om at han arbejdede i en isbutik i Washington D.C. Da han lukkede ned, blev han mødt af en stor, farlig og langhåret mand. De havde hver sit badge på jakken med Motörhead og blev med det samme venner. Det skulle vise sig at være en gut fra Obsessed, og her 40 år senere er de stadig venner. Bare pga. et badge eller en patch på jakken. Musikken forener. Lemmy har Rollins også nået at blive venner med og delt erfaringer med både i dommerpaneler og i små privatchartrede fly i Finland. Alle anekdoter serveret med god humor, som vanligt.

Vi nåede da også lige forbi raceproblemerne i USA og de udfordringer, som det land går igennem. Han fik fyret sin sædvanlige svada af mod sydstaterne, republikanerne og George W. Bush, der advarede Rollins og hans landsmænd mod visse farlige lande, og hvordan Rollins så det som en opfordring til at rejse dertil. Der var således flere gange lidt genbrug i dette show i forhold til de tidligere, vi har hørt. Både hvad angår hans opvarmningstjans for Ozzy og publikums reaktion på dette, samt hans tur til Iran og Sri Lanka, hvor han lærte, at her hører man også dødsmetal og udveksler musik ligesom alle andre steder på kloden.

Der var således ikke særlig meget nyt eller særlig meget bid i Henry Rollins denne aften. Det var en lightudgave af en ellers skarp og vittig kunstner, hvorfor vi ikke kan få barometeret særlig højt op denne gang. Moralen var, at musik er løsningen på alle problemer. Både når man bliver mobbet, når man skal lære nye mennesker at kende, og når noget skal forene mennesker på tværs af landegrænser.

Denne anmelder har måttet sande, at Henry Rollins er ligesom ethvert andet produkt. Det skal indtages i afmålte doser. Ellers bliver det kedeligt.