Koncert med perfekt sætliste
Populær
David Vincent og resten af 'I Am Morbid' spillede koncert for kun 50 mennesker i Flensburg. De fremmødte fik dog de helt rigtige Morbid Angel-sange. Sublimt!
2. Fall From Grace
3. Visions From the Dark Side
4. Blessed Are the Sick
5. Rapture
6. Pain Divine
7. Sworn to the Black
8. Eyes to See, Ears to Hear
9. Maze of Torment
10. Dominate
11. Where the Slime Live
12. Dawn of the Angry
13. God of Emptiness
14. World of Shit (The Promised Land)
Morbid Angel anno 2017 er en mere syg størrelse, end navnet normalt antyder. Lejren er splittet i to dele. Trey Azagtoth turnerer under navnet Morbid Angel, da han har ejerskabet, mens David Vincent må gøre det under navnet 'I Am Morbid'. Og for at det ikke skal blive for indforstået, tager vi lige hele historien fra start til slut.
Morbid Angel bliver dannet i Florida tilbage i 1984, da dødsmetal for alvor begynder at røre på sig. Det var Trey Azagthoth og trommeslager/forsanger Mike Browning, der dannede bandet. To år senere i 1986 kom David Vincent ind i bandet som forsanger og bassist. Tre år senere i 1989 udgav bandet debutpladen 'Altars Of Madness', der stadig den dag i dag anses for en af de vigtigste udgivelser nogensinde inden for dødsmetal. Derefter de mindst lige så populære plader 'Blessed Are The Sick', 'Covenant' og til sidst 'Domination' fra 1995. Det cementerede deres position i superligaen for bands i den genre.
Men kort efter udgivelsen af livepladen 'Entangled in Chaos' i 1996 forlod David Vincent bandet. Han blev erstattet af Steve Tucker, og Morbid Angel udsendte pladerne 'Formulas Fatal to the Flesh', 'Gateways to Annihilation' og 'Heretic' i perioden 1998 til 2003. Tucker var dog i en kort periode også ude af bandet, hvorfor bandets koncert i Aarhus på Voxhall i 2001 var med Hate Eternals Jared Anderson på vokal og bas.
I 2004 kom David Vincent dog tilbage i Morbid Angel. De første år turnerede Morbid Angel med de første fire plader som trækplaster, hvor Devilution så dem på Markthall i Hamburg i 2005, og først år senere gik de i studiet og indspillede pladen 'Illud Divinum Insanus', der udkom i 2011. Den plade fik dem igen ud på de skrå brædder, hvor vi har set dem på både Copenhell, Wacken og i Aarhus og København. I slutningen af 2014 tog Morbid Angel endda ud for at spille hele 'Covenant' for at fejre pladen, hvor de blandt andet kom til Pumpehuset og Black Christmas-festivalen. Men det blev også sidste fejring af den genforening af Trey Azagthoth og David Vincent, der havde varet i omkring 10 år. For i juni måned 2015 blev det annonceret, at David Vincent og trommeslager Tim Yeung var fortid i Morbid Angel. I stedet er Steve Tucker igen at finde som forsanger i Morbid Angel.
David Vincent så ud til helt at forlade metalmiljøet, da han i maj måned 2016 annoncerede, at han ville til at spille country. Med stor hat, cowboystøvler og sin dybe stemme gjorde han da også alvor af projektet og spillede både koncerter og indspillede sange. Men man kan ikke holde en syg engel væk fra sit livsværk. For på godt og ondt er David Vincent indbegrebet af Morbid Angel. Også selvom Trey Azagthoth eller dennes mor ikke vil være ved det.
Så David Vincent fandt sammen med Tim Yeung og fik hyret guitaristerne Bill Hudson og Ira Black. Tilsammen blev de fire musikere til 'I Am Morbid', et navn, de har taget fra den mest populære sang fra 'Illud Divinum Insanus', og som David Vincent var ene om at skrive.
I Am Morbid annoncerede en europæisk turne i maj og juni måned, der dog desværre ikke havde nogle danske datoer. Så Devilution tog det tætteste, vi kunne komme. Grænsebyen Flensburg. Spillestedet Roxy.
Det var vi ikke de eneste danskere, der gjorde. Over halvdelen af de fremmødte denne torsdag aften var fra Danmark. Det siger dog ikke alverden. For da første opvarmningsband gik på scenen, var der maksimalt 20 i salen. Det blev stille og roligt bedre for hvert af de fire opvarmningsbands, således at der til I Am Morbid var imponerende 50 mennesker. Inklusive bartendere og lyd- og dørmand.
Men de, der var mødt frem, fik serveret en koncert, der sent vil blive glemt. For David Vincent fokuserer naturligvis på sange fra de plader, hvor han har været med. Altså de fire første klassikere og 'Illud Divinum Insanus'. Men på grund af tid blev nummeret, der også er bandets navn, dog skåret fra. Så det endte med at være 80 minutter udelukkende med de bedste numre fra Morbid Angels fire første plader.
Hvordan blev de så leveret? Med det største overskud, jeg længe har set dem blive fremført. David Vincent kan sit håndværk. Hans dybe stemme buldrer stadig med masser saft og kraft, og guitaristerne Bill Hudson og Ira Black kan deres kram. De har endda overskud til at gå og hyggejamme mellem numrene og drille hinanden. Altimens sidder Tim Yeung bag kedlerne og fremfører klassisk dødsmetalmateriale med dobbeltpedal på den mest overlegne facon, man kan forestille sig. Normalt er trommeslagere i dødsmetal og black metal hidsigt optaget af at ramme lilletromme, dobbeltpedal og bækkener i et tempo, der kan tage pusten fra de fleste. Tim Yeung ser ud, som om han parodierer trommeslageren fra den populære YouTube-video 'drummer at the wrong gig'. Trommestikkerne kastes op i luften, gribes, jongleres, og han kaster sig ud i mønstre, der gør hans arbejde unødigt anstrengende. Bare fordi han kan. Akrobatik og trommefærdigheder på et niveau, der ikke ses hver dag.
I Am Morbid lignede et band, der hyggede sig med hinanden. En kemi, der nok ikke ligefrem har præget forsangerens og trommeslagerens tidligere band de sidste år.
Roxy blev således en lidt halvtom kulisse til en koncert med fire veloplagte og kompetente musikere, der fremførte noget nær den perfekte sætliste. For godt nok blev 'I Am Morbid', 'Day of Suffering' og 'Blood on Hands' skåret fra den bruttoliste, der stod på sætlisten, men de sange, der trods alt blev spillet, sad lige i skabet. Er man vokset op med dødsmetal i halvfemserne, og kunne man dengang lide Morbid Angel, var det her en drøm, der blev til virkelighed. Det var alle de rigtige numre. Intet fyld. Bare klassiker på klassiker. Det var svært ikke at gå derfra med et smil på læben. Det var ikke kun de største hits på pladerne, men der var plads til lige at stikke lidt dybere på hver udgivelse, eftersom der kun blev spillet materiale fra de fire første plader. Ofte har et band så mange plader, der helst lige skal tilgodeses med en enkelt skæring, at sætlisten udvandes med sange fra de knap så gode plader. På Roxy havde vi ikke den problemstilling. Det var på forhånd kogt ned til det bedste af det bedste, og så var det rigeligt af det. Perfekt!
Lidt ærgerligt var det dog, at der ikke var flere, der oplevede det. Men det handler nok mere om geografi end så meget andet. I Am Morbid har spillet ret mange koncerter i Tyskland, og Flensburg ligger i grænselandet, hvor tyskerne i stedet kunne vælge Hamburg, München, Erfurt m.fl. som destinationer. Hvorfor så køre helt op til den danske grænse?
Havde man nu fået dem til at køre 200 km mere nordpå til Voxhall i Aarhus, var der med garanti mødt mere end 30 danskere og 20 tyskere op. Men det må band og spillesteder selv rode med. Der var 50 mennesker, der fik en intim oplevelse med David Vincent og co. Det kunne ikke blive ret meget bedre, udover at stemningen naturligvis havde været mere intens, hvis Roxy var fyldt til bristepunktet. Det er dog kun ærgerligt for de, der valgte ikke at tage til koncerten.
Med sig denne aften havde I Am Morbid hele fire bands. Det eneste, der er værd at bruge lidt spalteplads på, er Necrophagia. Bandet var med til at starte dødsmetallen i 1983, men nåede kun selv at udgive en enkelt plade, før de gik i opløsning i 1987. I 1998 blev bandet dog gravet op af grundlægger Frank Pucci, der også denne aften stod i forgrunden som forsanger. Klassisk dødsmetal, der var helt i ånd med hovednavnet.