Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Imponerende monster

Populær
Updated
Imponerende monster
Imponerende monster
Imponerende monster
Imponerende monster
Imponerende monster

Forrygende fransk Copenhell-opvisning satte kritikerne på plads.

Kunstner
Dato
15-06-2012
Distributør
Koncertarrangør
Fotograf
Thomas Schlein
Karakter
5

De fleste ved, at uanset hvor meget mægtige Metallica gerne vil have fingeren på pulsen og præsentere fansene for noget, som forventes at blive stort, så er det desværre ofte en utaknemmelig opgave at varme op for bandet. Hvor lyd- og lysanlæg så at sige skrues op på 11 under hovednavnet, så ligger niveauet noget under hos opvarmerne. Det har på det sidste resulteret i nogle ret blandede anmeldelser af Gojira, som sammen med Mastodon, tager sig af forretten til Metallicas fans.

Baseret to Devilution-anmeldelser - godt nok skrevet af to forskellige anmeldere - fik Gojira lidt oprejsning i Horsens i forhold til den dårlige oplevelse, de havde været i Oslo. Optimismen var derfor i behold, og man håbede på endnu en Copenhell-klassisk "klokken-23-koncert-på-Hades". Her tænkes selvfølgelig på de forrige års magiske koncerter med henholdsvis Behemoth i 2010 og Morbid Angel i 2011.

Signaturlyd intakt

Og Gojira skuffede ikke. Det var var intenst, tight og nærmest pompøst, for der blev spillet med en så overvældende styrke, at det momentvist gav flashback til en fantastisk koncert med bandet på Wacken i 2010. Lyden var knivskarp, høj og med god bund i, så det utroligt rytme-baserede band virkelig fik sendt sangene af sted på den bedst tænkelige måde: Bandets signaturlyd var intakt.

De to langhårede guitarister så ud til at nyde at stå på scenen og headbangede taktfast og ivrigt, mens den korthårede bassist til gengæld nkastede omkring sig med sin bas - fedt så det ud! Alt imens blev der riffet med adskillige af de Gojira-typiske tapping- og hammer-on-pull-off-riffs, som kom fra en næsten ligelig fordeling af sange fra hele karrierens album, selvom de senere 'From Mars to Sirius' og 'The Way of All Flesh' donerede hver en sang mere end bandets første par albums.

Publikum var på


'L'Enfant Sauvage', titelnummeret fra den kommende plade, blev også luftet, men ellers var fokus på kendte fanfavoritter. Også det nummer viste Gojiras styrke og storhed, så det gjorde på ingen måde noget, at nummeret måske ikke var så rodfæstet hos fansene endnu. Det har dog været udgivet som single, så helt ukendt var det heller ikke.

Publikum gav forståeligt nok kærligt igen. Sådan må det være, når man bliver serveret noget godt: Så siger man pænt tak og headbanger. Slayer fik noget at følge op på (hvad de da også gjorde!), men de fik også et godt opvarmet publikum over til sig, da der kun var få minutter at sunde sig i fra Gojira gik af til det gik løs igen med nogle af metallens største klassikere.

Åbningsnummeret fra Gojiras debut blev spillet på Copenhell - oplev det igen herunder: