Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Langskæggede repetitioner

Populær
Updated
Langskæggede repetitioner

Greg Fox var her, der og alle vegne på årets Roskilde Festival. Om torsdagen havde han verdenspremiere med bandet Ex Eye.

Kunstner
Dato
30-06-2016
Koncertarrangør
Fotograf
Ikke Jacob Dinesen
Karakter
2

Vi hylder Roskilde Festival og deres vel gradvise åbenhed omkring improvisationsmusik. Eller er det måske en selv, der først de senere år har fået øjnene op for den musik på Roskilde, der ikke nødvendigvis bliver leveret i form af et genkendeligt riff eller omkvæd? Det kan sagtens være, det er en selv, der har sovet i Roskilde-timen. De senere år har det ikke desto mindre været programmets mere eller mindre impromptuudstikkende koncerter, der har ført de større indtryk med sig. Man tænker blandt andet på Boris i ’09 og Nazoranai i ’13.

Man vouchede derfor også for Roskildes beslutning om at hive Liturgys ekvilibristiske trommeslager Greg Fox ind som en slags artist in residence i år, forstået på den måde, at han spillede hele tre koncerter på festivalen. Tre forskellige koncerter, vel at mærke, og med såvel forskellige musikalske afarter under luppen og forskellige musikere ved sin side. Fredag gav han trommeduet under navnet Fox Millions Duo, lørdag vendte han tilbage til Danmark som Guardian Alien, mens han om torsdagen debuterede på festivalen med et såkaldt Roskilde eclusive show som Ex Eye.

Jeg tror i hvert fald, dette var Foxs debut på Roskilde. Liturgy spillede selvfølgelig på festivalen i 2012, men dengang var Fox erstattet af en trommemaskine, hvorfor det selvfølgelig giver god mening af festivalen at sende en ”du var savnet-erklæring” i hans retning. For savnet var han dengang i stor stil.

Men savnede man Fox i ’12, var det altså i år, man på ny kunne få valuta for pengene. På papiret i hvert fald. For jeg må indrømme, at han og Ex Eye ikke gjorde noget specielt stort indtryk, da de tidligt torsdag aften indtog Glorias intime rum – ikke sådan rigtigt i hvert fald. En sjov detalje ved Gloria i år var dog, at alle koncerter startede med en kort, præ-optaget introduktion, vist nok udarbejdet af lyddesigner Peter Albrechtsen og angiveligt hver især tiltænkt at skulle passe til koncerten in question. Jeg elsker, når Roskilde finder på detaljeliderlige fiksfakserier som dette.

Men Ex Eye imponerede ikke, hvilket man har det underligt med, og som man også skriver i sin reportage fra torsdagsprogrammet, spekulerer man ærligt talt på, om det var en selv, der stadig havde krampe i sindet over den skuffende koncert, Uncle Acid & the Deadbeats forinden havde givet på Arena, og om skuffelsen satte vedvarende negative spor i oplevelsen af også Ex Eye. For på papiret er der masser af tage fat i. Én ting er Greg Foxs sublime, varierede og til tider meget aggressive trommespil, noget andet er det line-up af musikere, der omgav ham. Toby Summerfield, der hos Ex Eye spillede spade, er en musikalsk arrangør af rang, Colin Stetsons saxofonspil bevæger sig imellem undergrund og overgrund og går under alle omstændigheder for at være en moderne kanonisering værdig, ligesom også Shahzad Ismaily, der jævnligt spiller sammen med Marc Ribot, og som i Ex Eye blandt andet stod for koncertens delvist underliggende ambiente støj, har rutinen 100 % på sin side.

I en blanding af metal og industrial, avantgardistisk repetitionstrance og naivistisk, men også kontrolleret og tydeligvis indøvet legestue, var der måske for meget på bordet i lige præcis det telt på lige præcis det tidspunkt til, at man var klar til Ex Eye. Under den omtrent time lange koncert var der et par kortere stykker med den debuterende gruppe, der kom an som værende så tilpas afrundede, at man som tilskuer fornemmede en snert af den sanselige frihedsoplevelse, som man kun kan forestille sig, musikerne sandsynligvis har haft med at spille dem. Men bandets kompositionelle tilgang til det avantgardistiske, der for størstedelen af koncerten synes at benytte sig af heftigere og hurtigere guitar- og saxofonstrukturer som en slags underliggende hinde og med trommer som det pulveriserende på toppen, blev sgu lidt langskægget i længden. I hvert fald for denne skribent på lige præcis dette tidspunkt.

Når det er sagt: Mere improvisationsmusik på Roskilde også i fremtiden!