Jubilæumsshow rammer Jylland
Populær
Max og Igor Cavalera turnerer med Sepulturas 'Roots', som de spiller fra start til slut. Den ramte Voxhall i Aarhus en tirsdag aften. Nostalgisk, men kedeligt.
2. Attitude
3. Cut-Throat
4. Ratamahatta
5. Breed Apart
6. Straight Hate
7. Spit
8. Lookaway
9. Dusted
10. Born Stubborn
11. Itsári
12. Ambush
13. Endangered Species
14. Dictatorship
15. Desperate Cry/Policia/Orgasmatron-medley
16. Black Metal (Venom cover)
17. Ace Of Spades (Motörhead cover)
18. Roots Bloody Roots
Sidste år havde 'Roots' 20-årsjubilæum. Pladen, der både cementerede Sepulturas kommercielle gennembrud op gennem halvfemserne, men som også blev svanesangen for det Sepultura, der havde Cavalera-brødrene som rytmisk rygrad. For kort efter udgivelsen af pladen forlod Max Cavalera sit hjertebarn, fordi de andre i bandet var blevet trætte af deres manager, der tilfældigvis også var Max' kone.
Her 20 år senere er Max Cavalera dog stadig kunstnerisk aktiv med såvel Soulfly som Cavalera Conspiracy og Killer Be Killed. Lillebror Igor Cavalera ligeledes med forskellige projekter. Sammen har de dog også lige tid til at fortsætte deres jubilæumsshow med 'Roots', der i 2017 ikke kun rammer Voxhall på en tirsdag aften i juni måned. Den ryger også ud på nogle af de europæiske festivaler som eksempelvis Wacken Open Air i august.
Da 'Roots' med Max og Igor første gang ramte Danmark, var det i Pumpehuset i december måned sidste år. Vores anmelder var ikke imponeret. Læser man den anmeldelse er der en snert af deja-vu over det, for det virker oprigtigt, som om der ikke er sket noget som helst siden december måned. Præcis samme show.
På Voxhall var der circle-pit, og publikum var med på læ¨egen og accepterede præmissen for aftenen. De vidste, hvad der skulle ske. Heldigvis har Max Cavalera sin makker fra Soulfly, Marc Rizzo, med på guitar. For uden ham, ingen 'Roots'. Max spiller ikke rigtig guitar mere. Han kan sikkert sagtens, men han gider bare ikke. Flere gange står han bare og kører med åbne strenge mens han holder på mikrofonen. Symptomatisk for hans indstilling brøler han rammende ”Jo mere I drikker, jo bedre lyder vi.”
Jo, tak. Det kan vist ikke siges mere præcist. Så denne anmelder tager sig en lækker IPA fra Mikkeller og nyder showet for det, det er. Nostalgi. Brødrene Cavalera er veloplagte og i godt humør. Max synger endda markant bedre end sidst, jeg så ham samme sted under en Soulfly-turné. Men det var altså ikke specielt godt. Hele 'Roots' blev spillet ligesom i Pumpehuset sidste år. Bevares. Med lidt god vilje var det faktisk også til tider tilforladeligt. Specielt de første numre, der også røg ud som singler i 1996, 'Roots Bloody Roots' og 'Attitude' fik virkelig sparket festen i gang. Sådan fortsatte det dog ikke. Jo længere, vi kom ind i pladen, jo mere gas gik der af ballonen.
Da de nåede ekstranumrene, røg hjulene dog helt af. Først en medley med noget 'Desperate Cry', 'Policia', 'Orgasmatron' og lidt improviseret Mercyful Fate. Vi er jo i Danmark. Men sådan et medley kun med Max og Igor er altså ikke noget at skrive hjem om. Tværtimod. Det var horribelt ringe. Det blev lidt bedre, da Marc Rizzo og bassist Tony Campos kom ind på scenen igen og hjalp dem gennem Venoms 'Black Metal' og Motörheads 'Ace of Spades' førend det hele blev lukket ned med en hurtig version af 'Roots Bloody Roots', der bestemt ikke bliver bedre af at blive spillet i dobbelt hastighed.
Opvarmningsbandet Prevail fra Randers blev ramt af dårlig lyd og en mikrofon, der ikke rigtig ville samarbejde i starten. Trods en meget kort lydprøve på grund af udfordringer med logistik, man ikke kan tilskrive Prevail, så gjorde randrusianerne det nu ganske udmærket. De åbnede klogt med den medrivende 'Smiting Our Enemy', og så slap de ellers ikke gaspedalen.