Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mayhem maltrakterede Pumpehuset

Populær
Updated
Mayhem maltrakterede Pumpehuset

Et fornyet og eksplosivt Mayhem fyrede den ene klassiker af efter den anden under deres 30årsjubilæumsshow i Pumpehuset lørdag aften, der endte som en bandets bedste koncerter på dansk grund.

Kunstner
Spillested
Dato
31-05-2014
Trackliste
Pagan Fears
Deathcrush
Buried by Time and Dust
To Daimonion
Symbols of Bloodswords
My Death
A Time to Die
Psywar
Illuminate Eliminate
Whore
De Mysteriis Dom Sathanas
Chainsaw Gutsfuck
Freezing Moon
Carnage
Pure Fucking Armageddon
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
5

Det kunne næsten ikke være mere symbolsk, at Mayhem lørdag aften først gik på scenen, netop som et nyt døgn skulle til at kimes ind af midnatsklokkerne.

Nordmændene er formodentlig det mest berygtede og kaotiske band i musikhistorien. Et vanvid, der startede for 30 år siden, da gruppen fra Oslo blev grundlagt af den sekstenårige guitarist Øystein ”Euronymous” Aarseth og den jævnaldrende bassist, Jørn ”Necrobutcher” Stubberod, – i dag det eneste tilbageværende medlem fra den originale besætning.

Inspireret af Venom og Bathorys blanding af thrash og punk gik Mayhem hårdere til den på demoerne ’Pure Fucking Armageddon’ (1986) og ’Deathcrush’ (1987). Det var lyden af black metal i genrens spæde begyndelse. En genre, som Mayhem perfektionerede på hovedværket ’De Mysteriis Dom Sathanas’ i 1994. Albummet endte som Euronymous’ sidste bidrag til Mayhems mareridt, da Varg Virkernes, der spillede bas på pladen, myrdede ham året inden skivens udgivelse.

I 2000 gjorde de comeback med ’Grand Declaration of War’, der nok lød som soundtracket til kaos og krigsførelse, men som ikke rummede de isnende kolde og knivskarpe guitariffs eller de melankolske soli, som var Euronymous’ signatur på klassikere som ’Freezing Moon’ og titelnummeret fra ’De Mysteriis Dom Sathanas’.  

På den måde består Mayhems diskografi af tre forskellige udtryk, der nok er i kontrast på plade, men som live suverænt supplerer hinanden. Det var i hvert fald tilfældet, da Mayhems nuværende tre nordmænd, den ungarske frontmand Attila og en ung engelsk lejesvend på rytmeguitar mere eller mindre detonerede Pumpehuset, som stod Satan og skovlede kul på kedlerne i baglokalet.

Krigstrommerne i ’Silvester Anfang’ – introen fra ’Deathcrush’ – tordnede løs, mens Hellhammer satte sig til rette og i skjul bag sit enorme trommesæt. Guitaristen Teloch var iført sort kutte, Necrobutcher i ærmeløs trøje og et vanligt kampklart udtryk i fjæset, den britiske guitarist fremstod mere almindelig og anonym, og Attlila? Ja, han var naturligvis iført sin Dracula-kappe og blodig corpsepaint og leverede pinselsskrig fra sine knogle- og kraniemikrofoner.

Sådan! 1-2-3 og fucking 4 og så brød helvede ellers løs til ’Pagan Fears’.

Ingen hensyn her. Mayhem slagtede musikalsk løs gennem 75 minutter på en lydstyrke, der føltes som en granateksplosion i solar plexus. Publikum på de forreste rækker smadrede nådesløst sig selv halvt fordærvede. Til stor anerkendelse fra Necrobutcher, der aggressivt introducerede ’Whore’ med ordene: ”Den her sang handler om din fuckin’ kæreste!”.

Sætlisten bød suverænt på helt gammelt materiale som ’Carnage’ fra den tidligste demo ’Pure Fucking Armageddon’, hvorfra titelnummeret lukkede den sorte midnatsmesse. Fire skæringer fra ’De Mysteriis Dom Sathanas’ sendte et sug af kulde og nostalgi gennem spillestedet, mens den nye ’Psywar’ fra den kommende ’Esoteric Warfare’ viste sig at være en ren fuldtræffer live. Den gode lyd og det røde scenelys, som føjede en dæmonisk aura til bandet, fuldendte kun koncerten som en sublim oplevelse.

Fra koncerter på godt og ondt på Vega og Roskilde Festival (2001) over Loppen (2004) og The Rock (2007) til Copenhell (2011), var det her et fornyet og eksplosivt Mayhem, der efter 30 år stadig blæser genrens øvrige bands af pinden. Så meget, at vi slet ikke behøver spilde ord på de to ligegyldigheder, der stod for opvarmningen.