Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Festivalens næstbedste koncert

Populær
Updated
Festivalens næstbedste koncert
Festivalens næstbedste koncert
Festivalens næstbedste koncert
Festivalens næstbedste koncert
Festivalens næstbedste koncert
Festivalens næstbedste koncert
Festivalens næstbedste koncert

Almægtige Meshuggah badede natten til lørdag Avalon i tonstunge toner og lækkert lys med en magtdemonstration af en koncert, der godt kunne have brugt en enkelt grooveændring.

Kunstner
Dato
01-07-2016
Trackliste
Swarm
obZen
The Hurt that Finds You First
Lethargica
Do Not Look Down
Bleed
Catch 33
New Millennium Cyanide Christ
Demiurge
Dancers to a Discordant System
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Umeå-drengene i Meshuggah leverede den næstbedste koncert på dette års Roskilde Festival, kun overgået af franske Gojira, og selvom klokken nærmede sig halv to, og benene efterhånden vaklede af både træthed og fuldskab, fik svenskerne banket noget liv i kludene.

Avalon var ikke pakket som under Kvelertak, men stadig velbesøgt. De fremmødte gjorde, hvad de kunne for at bakke op og give bandet en god oplevelse. Pitten var en kende langsom om at komme i gang, men i gang kom den. Det krævede dog titelnummeret fra mesterværket 'obZen', hvorfra hele fire af de sættets ti numre da også kom. Alligevel syntes et nummer derfra at mangle, nemlig åbningsnummeret 'Combustion', som kunne have bidraget med et tiltrængt anderledes groove.

Den lille mangel kunne dog på ingen måde ødelægge den formidable præcision, hvormed showet eksekveredes, såvel musikalsk som visuelt. Lyset var i særklasse og til tider nærmest hypnotiserende, eftersom det hele tiden understøttede musikken. Ikke blot ved at følge en stortrommetrigger, men afvekslingen mellem front- og baglys var med til at sætte den helt rigtige stemning til det respektive nummer. Glimrende lysdesign med relativt simple midler.  

Hertil brummede Fredrik Thordendals og Martin Hagströms 8-strengede Ibanez-guitarer og den nu korthårede Dick Lövgrens Warwick-bas taktfast sammen med Tomas Haakes polyrytmer, mens Jens Kidman nikkede sit skaldede hoved i halvt tempo med armene let ud til siden. Alt var med andre ord, som det plejer at være: teknisk, tungt, dybt, velspillet og fandens stemningsfyldt.

Koncerten var ét langt højepunkt, men 'obZen', 'Bleed' og 'New Millennium Cyanide Christ' stak videre ud.