Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metallica leverede varen!

Populær
Updated
Metallica leverede varen!
Metallica leverede varen!
Metallica leverede varen!
Metallica leverede varen!

Mens andre glemte at nævne "Big Four", så fik Metallica rettet op på det ved at gøre deres afsluttende show på Sonisphere i Polen til noget helt specielt.

Kunstner
Dato
16-06-2010
Genre
Trackliste
01. Creeping Death
02. For Whom The Bell Tolls
03. Fuel
04. The Four Horsemen
05. Fade To Black
06. That Was Just Your Life
07. Cyanide
08. Sad But True
09. Welcome Home (Sanitarium)
10. All Nightmare Long
11. One
12. Master Of Puppets
13. Blackened
14. Nothing Else Matters
15. Enter Sandman
- - - - - - - -
16. Stone Cold Crazy
17. Hit The Lights
18. Seek and Destroy
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Det er vist kun Metallica, der med rette kan gå på scenen efter Anthrax, Megadeth og Slayer har spillet scenen varm. Og det gjorde de. De spillede i to stive timer og leverede ikke et eneste fejlskud. Det var ren magi. Eneste lille skår i glæden var faktisk af dansk islæt, for trommespillet er set skarpere. Og så behøver vi  egentlig ikke træde mere i det, men det gør vi. Lars Ulrich var til tider lidt 'off' i sit rytmiske samspil med Rob Trujillo, der jo udgør rygraden i sangene. Der kunne arbejdet med kedlerne godt have været bedre!

Metallica åbnede med 'Creeping Death' tæt forfulgt af 'For Whom The Bell Tolls', og så var old-school vibrationerne ellers godt i gang. En veleksekveret version af 'Fuel' blev fulgt op af en James Hetfield, der helt korrekt pointerede, at denne aften måtte være enhver metalfans drøm. Derfor ville han og Metallica gå tilbage i tiden, og så spændte de ellers for til 'The Four Horsemen'. Og her var det så, at jeg stod og ønskede at Dave Mustaine ville komme drønende ind fra siden, skære sig gennem med sin Flying V og headbange side om side med James Hetfield under hele sangen. Det skete desværre ikke, men det gjorde ikke sangen dårligere.

At de fortsatte i 'Fade To Black' understregede blot bandets ønske om at gå tilbage i tiden, til den tid hvor "The Big Four" cementerede thrash-genren som det helt store. De næste sange fra 'Death Magnetic' fik ikke helt den samme fællessang som de foregående, men momentet forsvandt ikke helt.  Efter 'Cyanide' spurgte James publikum om de havde haft en god dag. Der blev jublet tilbage, hvorefter James dedikerede 'Sad But True' til de tre andre bands, nævnte navnene på de tre andre og sluttede af med at sige at han og Metallica var stolt af at være én af de fire, hvorefter de satte i med sangen. At 'Welcome Home (Sanitarium)' også fulgte, var blot med til at sætte en fed streg under det gode ved sangvalget fra Metallicas side.

Og for at forstå min begejstring skal vi måske lige analysere Metallicas setliste og forstå præmissen. Metallica har seks "mandatory" sange. Det er 'Enter Sandman', 'Nothing Else Matters', 'Master of Puppets', 'Sad But True', 'Seek & Destroy' og 'One'. Medmindre det er et eksklusivt show for fanklubbens medlemmer, så vil de seks altid blive spillet. Eftersom 'Death Magnetic' kun er et års tid gammelt må det forventes at den også er repræsenteret, og det blev den tre gange. Metallica slutter også altid af med et covernummer i de tre ekstranumre. Så 10 pladser er på forhånd booket. Der er så otte tilbage, og af de otte var der kun ét nummer, der var blevet komponeret efter 1988; 'Fuel'. Ellers var det en fanfare af klassikere fra 'Kill 'em All', 'Ride the Lightning', 'Master of Puppets' og '...And Justice for All'. At høre 'Hit the Lights', 'Blackened', 'Fade to Black', 'For Whom the Bells Toll', 'Welcome Home (Sanitarium)', 'Creeping Death' og 'The Four Horsemen' på én aften var rigtig, rigtig fedt.

Læg hertil, at James rent faktisk flere gange henviste til "The Big Four" og hvor specielt det var, og du har opskriften på en succes. Metallica havde flere fordele. De fik to timer, hvor de andre kun spillede i én time, og så skulle de også lukke aftenen af. Så allerede på papiret var de foran på point. Der hvor James satte trumf på, var under en afsluttende solo. Under den afsluttende solo i 'Nothing Else Matters', kort før 'Enter Sandman' starter, mens James var helt i knæ på scenen. Guitaren ovenpå lårene og fingrene vred strengene i alle mulige og umulige retninger. Fantastisk koreograferet havde kameramanden zoomet ind på denne strengeleg, og pludselig var James' højre hånd stationær. Han sneg sin plekter frem fra håndfladen, og man kunne se at der var påtrykt fire symboler. Metallicas 'Ninja Star', Slayers ørn osv. Publikum brølede højere end de havde gjort hele aftenen. Efter en kort kunstnerpause vender James plekteret, og på bagsiden står der bare "THE BIG 4" og så gentog jublen sig i anden potens.

Det er præcis sådanne små momenter, der gør at en optræden står ud. James leverede varen som den perfekte frontmand, og forstod at bruge begivenheden til egen og publikums fordel.  Derefter var det en ren walk-over at levere et Queen-cover og slutte af med 'Hit the Lights' og 'Seek & Destroy'. Metallica havde sat trumf på og lukkede den kæmpestore Sonisphere-scene ned med et brag. Den sad lige i skabet. Kun et par gæsteoptrædener kunne have gjort det mere specielt. Metallica gjorde sit og det var rigeligt. Fem store stjerner herfra.

Alene den lille gestus gør, at jeg nu glæder mig til at skal i biografen om en lille uge. Billetterne er forlængst købt og betalt, og nu ser jeg endnu mere frem til at skulle se om James finder på andre små finurligheder i Bulgarien. For mig selv og de mange, der skal i biografen, samt de mange publikummer i Bulgarien håber jeg det.

Læs anmeldelsen af Anthrax' koncert tidligere på dagen her.
Læs anmeldelsen af Megadeths koncert tidligere på dagen her.
Læs anmeldelsen af Slayers koncert tidligere på dagen her.