Miraklet i Malmø
Populær
Efter flere år med et halvt ben i graven var det et genopstået W.A.S.P., der var tilbage på fuld styrke i Malmø. En for kort sætliste gjorde dog, at koncerten ikke blev decideret guddommelig.
2. Inside the Electric Circus
3. The Real Me
4. L.O.V.E. Machine
5. Last Runaway
6. Crazy
7. Arena of Pleasure
8. Miss You
9. Hellion
10. I Don't Need No Doctor
11. Golgotha
Ekstra:
12. Chainsaw Charlie (Murders in the New Morgue)
Ekstra ekstra:
13. Wild Child
14. I Wanna Be Somebody
Det lignede et band, der var på vej i graven, da W.A.S.P. leverede en sørgelig summen af fortidens format på sidste års Sweden Rock Festival og Wacken Open Air.
Men miraklernes tid er som bekendt aldrig helt forbi. I hvert fald ikke for Blackie Lawless.
Efter seks års fravær er W.A.S.P.’s femtende opus, ’Golgotha’ – passende opkaldt efter stedet, hvor Kristus blev korsfæstet – ikke bare et glimrende comeback; den 59-årige chokrocker stod med genopstandelsens velsignelse tirsdag aften i Malmø.
Vist slår ansigtet så mange blege folder, at fremtiden er sikret på vokskabinettet, men stemmen holder sig stadig på afstand af pensionsalderen.
Åbneren ’On Your Knees’ gjorde det svært at høre, at 31 år er passeret siden Lawless sang nummeret på den selvbetitlede debut, hvorfra vi også sikret fik leveret alle de andre suveræne skæringer i form af ’Hellion’ over forrygende fælleskrål under ’L.O.V.E. Machine’ til lukkeren ’I Wanna Be Somebody’.
Tre nye numre blev det til. Og så alligevel ikke helt, skulle det vise sig. ’Miss You’ blev oprindeligt skrevet til klassiske ’The Crimson Idol’ (1992), lød det fra Lawless, før balladen gik i gang, og salen blev badet i blodrødt lys.
Showet var et sanseligt bombardement, hvor hvert nummer blev visuelt komplementeret af bagskærmenes levende billeder enten skabt til formålet eller hentet fra de respektive numres musikvideoer.
Nok røg lyden kortvarigt under ’Golgotha’s titelnummer, men ellers gik den konstant klart igennem, så tonerne fra Doug Blairs leadguitar sjælfuldt satte sindet i trance.
Den 52-årige guitarists sublime spil sikrede, at det ene højdepunkt afløste det foregående, men især under ’Arena of Pleasure’ satte han triumf under koncertens overflødighedshorn af soli. Og næsten hver gang med hovedpersonen stående observerende ved siden af ham med et beundrende blik og anerkendende nik – det forstår man, W.A.S.P. uden Blair ville være en fattig version.
Men blandt de mange og nærmest episke momenter manglede koncerten en sidste dosis af medrivende pondus, før balancen i sætlisten havde været fuldendt.
Fra ønskelisten fik vi hverken 'Harder, Faster' eller ’Ballcrusher’, og overraskende nok blev den ellers evigt festlige ’Blind in Texas’ helt undladt. Det sker ellers sjældent.
Men efter den ego-ulideligt lange ventetid mellem ekstranumrene kom de andre kendinge heldigvis. Den velkendte lyd af en brølende motorsav introducerede ’Chainsaw Charlie (Murders in the New Morgue)’. Og nok har Blackie Lawless allieret sig med Jesus, men det er sgu svært at både og høre og se på den sortklædte mand i gamachebukser og med frynser på støvlerne, da han sendte salen ud i en rebelsk rus med ’Wild Child’.