Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Nostalgitrip og plastikpatter

Populær
Updated
Nostalgitrip og plastikpatter
Nostalgitrip og plastikpatter
Nostalgitrip og plastikpatter
Nostalgitrip og plastikpatter
Nostalgitrip og plastikpatter
Nostalgitrip og plastikpatter
Nostalgitrip og plastikpatter
Nostalgitrip og plastikpatter

Lørdag aften bød Amager Bio på et intensivt og effektivt nostalgi-trip. Næste gang Life of Agony gæster Danmark, er det forhåbentlig med nyt materiale og en lidt mindre skabet frontkvinde.

Spillested
Dato
10-12-2016
Koncertarrangør
Karakter
4

Det er 11 år siden, den amerikanske kvartet udgav ’Broken Vally’. I 2017 er varslet et nyt album. Indtil da må vi nøjes med endnu en nostalgikoncert. Tilsvarende hvad vi fik på Copenhell i 2015. 14 numres trip down memory lane, der i første omgang sendte os helt tilbage til 1993 og den semi-ikoniske udgivelse ’River Runs Red’. Titelnummeret satte barren for aftenen i Amager Bio, og den blev sat højt. Publikum fik to numre ekstra, ellers fuldstændigtden samme sætliste som på Copenhell. Men hvad andet kan man forvente af et band, der reelt ikke har haft relevans i mere end 10 år?

Vi fik et opløftende show. Det er muligt, at der ikke er sket meget rent musikalsk de sidste mange år, men bandet optrådte, som var det 1993, og ’River Runs Red’ lige var blevet udgivet. Især Alan Robert og Joey Z. var en fornøjelse på scenen. Deres festlige hardcore-attitude og intense engagement i koncerten opvejede den ellers normalt sympatiske Mina Caputos skabede teenage-opførsel.

"You are sending me home with a big fat hard on," proklamerede Caputo, der i dagens anledning viste mere bryster end Heidi Shepherd og Carley Havey (Butcher Babies). Det var trættende, og det var skabet. Vi har stor respekt for det, du står for, Mina. For det, du har været igennem personligt, og for den, du er i dag. Men vi er her primært for det, du har bidraget med i Life of Agony-sammenhæng. For sangskrivningen og ikke mindst den intense vokal. Den fik vi også, mere tydelig end sidst kvartetten gæstede Danmark, men også mindre kraftfuld. Caputo manglede det sidste snert af fordums styrke og pondus, der kendetegner bandets fire udgivelser.

Aftenen gik hurtigt. Publikum fik en effektiv oplevelse, om end den var hurtigt overstået. ’Through and Through’, ’My Eyes’, ’Bad Seed’ og ikke mindst ’Underground’ skabte præcist den fest, man kunne håbe på. En fest, der sluttede alt for tidligt, men som reelt ikke havde mere at byde på. Nostalgioplevelsen i Amager Bio var en succes. Den var fuldendt, men næste gang Life of Agony kommer til Danmark, bliver det forhåbentlig med det varslede nye materiale på sætlisten. Der er ikke behov for endnu en nostalgi-runde i manegen de næste mange år.