Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Party-thrash-inferno

Populær
Updated
Party-thrash-inferno
Party-thrash-inferno
Party-thrash-inferno
Party-thrash-inferno
Party-thrash-inferno
Party-thrash-inferno
Party-thrash-inferno
Party-thrash-inferno

Havok fik holdt en ordentlig fest i Aarhus. Bandets hurtige thrash metal gik rent ind hos et begejstret publikum klar til thrash-fest.

Kunstner
Spillested
Dato
08-04-2017
Genre
Trackliste
Point Of No Return
Claiming Certainty
Hang 'Em High
Prepare For Attack
No Amnesty
D.O.A.
Covering Fire
Ingsoc
From The Cradle To The Grave
Intention To Deceive
Give Me Liberty...Or Give Me Death
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Havok har et helt frisk album i bagagen på den nuværende turne rundt i Europa. For et par uger siden gav vi albummet 'Conformicide' en lidt forbeholden anmeldelse. Men der er ingen tvivl om, at Havok kan levere varen live.

Havoks thrash leveres i et rasende tempo, hvor der ikke hersker tvivl om, at bandets medlemmer er vokset op med inspirationer fra eksempelvis Slayer, Death Angel og ligesindede. Riff, breaks og markeringer sidder præcist og solidt. Bandet virker særdeles sammenspillede og bevæger sig fermt rundt på scenen. Især virkede bassist og nyeste medlem Nick Schendzielos særdeles tændt og mobil på scenen.

Sanger og rytmeguitarist David Sanchez, der er eneste oprindelige medlem af bandet, havde i Aarhus et solidt greb om publikum og fik på fornem vis salen til at deltage i fest i et sandt moshing- og headbanging-party.

Naturligt nok blev vi præsenteret for flere sange fra 'Conformicide', herunder blandt andet den nye single ’Intention to Deceive’, der har et af bandets bedre riffs.



Der er ingen tvivl om, at Havok var en af Royal Metal Fests publikums favoritter, og som sådan levede de op til forventningerne.

Men skal man være kynisk – og det skal vi – så mangler bandets musik noget originalitet og variation. Alt for mange af Havoks sange og riff er for genkendelige. Bandet lyder alt for meget som et sammenkog af de seneste  30 års thrash. Og det i en grad, hvor man fra tid til anden tager sig i, at Havok lige så godt kunne spille kopisange. Bandet mangler de rigtig gode og mindeværdige sange. Det ville også klæde bandet, hvis man lidt oftere skiftede tempo og lod tyngde i form af langsomme og tunge sekvenser blande sig med de lynende hurtige stykker.

Men det kan dog ikke tages fra bandet, at det besidder er herlig energi i livesammenhæng, hvorfor koncerten på Royal Metal fest også blev en herlig fest for de fremmødte.