RF '10: Fra mørket ud i lyset
Populær
Trodsede man flertallets hang til søvn eller mere fest i "lejren", så kunne man på Pavilion få en exceptionelt fed koncert med Kellermensch natten til søndag.
På gulvet lå mikrofonstativet væltet som var det blevet tromlet brutalt over, mens en guitar lå med strengene nedad på scenegulvet - smidt som havde den ingen værdi. Stilhed. Publikum var forstummede, men der lød alligevel hurtigt et taktfast "Kellermensch, Kellermensch..."
Forinden havde det esbjergensiske band afsluttet en voldsomt fed koncert på smukkeste vis i noget, der lignede et stort kaos. Den ellers så stilede og ofte stillestående bassist, Claudio, drønede pludselig rundt og ind i sine bandmedlemmer. Forsanger og lejlighedsvis guitarist, Sebastian, kørte sin guitar hen over monitoren, som skulle den høvles ned. Efter ligeledes at have styrtet rundt lå han på knæ i sit jakkesæt med foldede hænder, nærmest i gribende kontakt med det hinsides.
Nummeret hed 'Moribund Town' og var den ekstatiske afslutning på en perfekt koncert. Selvom der ingen magi er i, at nat bliver til dag, så var det alligevel som om, at Kellermensch skulle have æren for forvandlingen af starttidspunktets mørke nat til den smukke lyse morgen, der ventede publikum, da koncerten var slut.
Detaljerne var på plads
Men det var ikke kun afslutningen, som gjorde en fantastisk koncert. Lige fra man stod forventningsfuldt inden bandet gik i gang, forstod man, at det blev noget særligt. Sceneopsætningen var anderledes med trædeorgel placeret bagerst, og sådan at Christian fik ryggen til publikum, violinister på et lille podie og trommesættet placeret helt ude til højre. Indimellem også et par gulvlamper, som gav en rokoko-agtig stil over scenen. Og så den store gulvbas, der blev benyttet til lidt ekstra bund i nogle af sangene.
Bandet tæller seks ekstremt dygtige musikere, men havde også allieret sig med to violinister, der sammen med orgelet blandede mere blide toner med bandets guitarer, el-bas og tunge trommer samt den lejlighedsvise brølende vokal. Her skal især Christians brøl fremhæves fra et metal-sites synspunkt. Det lød også fantastisk sammen med Sebastians rene vokal, men ingen af de to sangere holdt sig helt til brøl eller ren sang. Begge sangere mestrede de to kunstarter.
Som alle de store mixet i en hård lyd
Tiden gik i stå med bandet på scenen. Det var som om man fik det bedste fra alle de store: Cohen, Cave, Waits, Springsteen osv. i en lyd, der bedst kan beskrives som alternativ og med en utrolig nærmest Neurosis-agtig-tyngde, som får gruppens rock til at appellere bredere, så også metalfolket hylder ensemblet. Ord var overflødige - det handlede kun om musik. Men et enkelt tak til de mange fremmødte blev det da til undervejs.
Umiddelbart var natten perfekt til en koncert som denne. Men Kellermensch er større næste gang, så en nat-/morgenkoncert på Roskildes mindste scene, blev nok en helt enestående oplevelse. Næste gang vil teltet nemlig ikke kunne rumme publikummet.