Suveræne Nadja
Populær
De var på besøg for tre år siden, og onsdag aften i sidste uge vendte Nadja så tilbage til KB18, hvor de leverede en fremragende koncert på et ikke-så-fremragende spillested.
En af de koncertaftener, der ud af en efterhånden længere liste af koncertaftener har gjort større indtryk på denne skribent, var i 2010, hvor Nadja, OVO og Thrones besøgte det nu hedengangne Lades Kælder. At denne aften gjorde så pokkers stort et indtryk skyldes flere omstændigheder. Først og fremmest skyldes det selvfølgelig musikken, der denne aften var en skarp lussing af tung, metallisk minimalisme, et heavy-trekløver iklædt henholdsvis shamanistisk (OVO) og guitarbaserede musikalske klæder (Nadja, Thrones). Men det vellykkede ved denne aften skyldes også ens selskab, ligesom det skyldes Lades Kælder, der netop altid gjorde det let for én at nyde aftenen, også når musikken ikke nødvendigvis spillede. Det var kort sagt et pissehyggeligt sted.
KB18's ikke-stemning
En lignende stemning finder man ikke på KB18. Spillestedet, der åbnede i starten af 2011, efter at Lades Kælder havde haft sin sidste koncert i efteråret forinden, og som vist nok har nogle af de samme folk bag, har ikke rigtig formået at booke navne til plakaten, der synes at egne sig til det lige lovligt store lokale, som man finder i en ellers drøncharmerende baggård i Kødbyen. I sig selv fejler lokalet ikke noget, om end lyden mildest talt sjældent er noget at råbe hurra for. Men lokalet og specielt den underligt, indgraverede scene kommer automatisk til at "fejle noget", når der sjældent kommer mere end 30-40 mennesker til koncerterne. Den herlige specielle stemning, som småt besøgte koncerter kan give på kollegiale spillesteder som Loppen, Stengade og Mayhem, den præsenterer sig aldrig rigtig på KB18. Og det er synd. Det er kort sagt ikke et særligt hyggeligt sted.
Opvarming: Crystal Shipsss
Som opvarmning for Nadja var danske Crystal Shipsss på plakaten, der var ukendte for denne skribent, men som angiveligt kommer på gaden med sin anden plade ’I Will See No Moon No Sky’ engang i løbet af 2015. På nummeret ’Crown’ fra den kommende plade medvirker netop Nadjas Aidan Baker på guitar, hvorfor det var lækkert gjort af aftenens koncertbooker, Killtown, at have Crystal Shipsss med på plakaten som opvarmning. Rent musikalsk gav det også mening, om end trioen i Crystal Shipsss opererer med de mere intime nuancer i sit dronede lydbillede og mindre med den form for guitarbombastisk drone, som Nadja på anderledes vis praktiserer. Åbningsnummeret fra Crystall Shipsss fik én til at tænke på ældre Swans og specifikt fik det én til at tænke på en dronet men dog melodiøs udgave af Swans-nummeret ’Her’, uden at der herudover nødvendigvis er flere sammenligneligheder med Swans. Det indre, musikalske landskab, Crystal Shipsss fik leveret, virkede generelt tiltrækkende atmosfærisk og vellykket. Hen imod slutningen af koncerten havde de lydproblemer af gigantiske størrelser, men rent musikalsk var det dog et betagende førstehåndsmøde med Crystal Shipsss.
Nadjas kølige skønhed
Nadja derimod kom overraskende rent ud over scenerampen med sin lyd. Råstyrken fra henholdsvis bandets loopende riffs, den krasbørstige trommemaskine og alt det forbandede dejlige, overdøvende støj sad sgu noget nær lige i skabet. Jeg ved ikke, om man havde fundet det magiske sweet spot i KB18s lokale, men i en ens eget lille hoved havde man i hvert fald. Sidst, Nadja spillede på KB18, i forsommeren 2012, lød alting så meget ad helvede til, at man én gang for alle egentlig havde afskrevet spillestedet. Men man har jo kun et standpunkt, til man tager et nyt, og nogle gange kan det så åbenbart rent faktisk også godt betale sig at bevæge sig lidt for at nå frem til det. Især den progressive drone-sag ’Dark Circles’ fik hen imod slutningen af den i øvrigt alt for korte koncert på tung, emotionel vis godt fat i én. Og når de havde fat, Nadja, så havde de virkelig fat.