Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

The men in black are back

Populær
Updated
The men in black are back

Det er svært at argumentere mod, at Black Star Riders lyder, som Thin Lizzy ville lyde anno 2013. Men gør det egentlig noget?

Spillested
Dato
06-11-2013
Trackliste
All Hell Breaks Loose
Are You Ready
Bloodshot
Bad Reputation
Before The War
Jailbreak
Hoodoo Voodoo
Massacre
Kingdom Of The Lost
Hey Judas
Soutbound
Kissin' The Ground
Valley Of The Stones
Emerald
Bound For Glory
Cowboys Song
Boys Are Back In Town
Extra:
Whiskey In The Jar
Rasalie
Karakter
5

Black Star Riders første koncert på dansk grund var noget af et triumftog. Det er ikke en gang et år siden, at næsten samme besætning besøgte Danmark under navnet Thin Lizzy. Thin Lizzy har, som det være mange bekendt, ikke udgivet studiealbum siden udgivelsen af ’Thunder and Lightning’ i 1983, relativt kort tid før bandet blev opløst.

I modsætning til så mange andre gamle hard rock-bands, har der aldrig rigtigt kunnet være tale om en gendannelse af Thin Lizzy, da bandets stifter, frontfigur og primære komponist, legenden Phil Lynott døde i januar 1986.

Mens det stadig hed Thin Lizzy

Siden midten af 1990’erne har Thin Lizzy-guitaristen Scott Gorham dog ledet en turnerende liveudgave af Thin Lizzy med skiftende besætninger. Et Thin Lizzy, der den seneste tid – og i forbindelse med besøget i Danmark i 2012 – endda inkluderede to andre tidligere Thin Lizzy-medlemmer i form af trommeslager Brian Downey, der var medstifter af bandet og har spillet på alle Thin Lizzy-album, og keyboardspiller Darren Wharton, der spillede på Thin Lizzys albumudgivelser fra slutningen af 1970’erne og var officielt medlem på bandets to sidste studiealbum.

Seneste udgave af Thin Lizzy bestod (består måske, da der ikke er lukket helt for yderligere koncerter) ud over Gorham, Downey og Wharton også af sanger og guitarist og ikke mindst irer Ricky Warwick, guitarist Damon Johnson og bassist Marco Mendoza.

Der kan dårligt herske tvivl om, at denne besætning udgør den bedste udgave af Thin Lizzy siden Phil Lynott. Det er derfor heller ikke så underligt, at bandet begyndte at sysle med ideen om indspilning af nyt album. Kort før målstregen fik de ’gamle’ imidlertid kolde fødder. Thin Lizzy-navnet er ikke noget, man udsætter for unødig risiko. På den baggrund valgte Brian Downey og Darren Wharton at trække sig fra projektet, og Scott Gorham og resten af bandet valgte at køre videre under navnet Black Star Riders. I mangel af Brian Downey blev det naturligvis nødvendigt at indkalde ny trommeslager. Valget faldt på Jimmy DeGrasso (ex-Megadeth, Alice Cooper og mange flere). Black Star Riders har valgt ikke at have en fast keyboardspiller.

Black Star Riders live

Efter al denne historiske snak vender vi tilbage til koncerten på Train i Aarhus den 6. november. Det var tydeligt, at publikum primært bestod af fans af Thin Lizzy fra gamle dage. Der herskede en stemning af lavmælt forventning i salen, før Black Star Riders gik på scenen, men havde bandet frygtet en forbeholden modtagelse, blev den eftertrykkeligt gjort til skamme. Publikum var hele tiden med bandet på en rejse, der kulminerede mod slutningen af koncerten med stort bifald og megen skrålen med på de afsluttende sange.

Black Star Riders lagde ud med titelsangen fra debutalbummet ’All Hell Breaks Loose’, men satte derefter straks i gang med Thin Lizzy-klassikeren ’Are You Ready’, og sådan gik det herefter slag i slag. Bandet spillede bortset fra et par sange hele debutalbummet iblandet en lige så lang række Thin Lizzy-klassikere. Det er her naturligt at spørge om, hvordan bandet tør blande så mange Thin Lizzy-sange med deres egne sange. Det er da bestemt også en smule risikabelt, for naturligvis kan ikke alle sange på debutalbummet matche hele Thin Lizzys bagkatalog i form af klassikere som 'Jailbreak', 'The Boys Are Back In Town', 'Emerald' og 'Cowboy Song'.

Når det så er sagt, så rummer ’All Hell Breaks Loose’ en række sange af høj kvalitet, som passer ind i Thin Lizzy-kataloget, ja, lyder som Thin Lizzy-sange.

Sange som ’Kingdom of the Lost’, ’Bound for Glory’, ’Hey Judas’, ‘Bloodshot’, og ‘Hoodoo Voodoo’ er alle af en kvalitet og med et Thin Lizzy-touch, som gør, at de let kunne have været at finde på et af Thin Lizzys album i sluthalvfjerdserne. Det er allerede noteret i Devilutions anmeldelse af ’All Hell Breaks Loose’, at især et af Thin Lizzys bedste album, ’Black Rose’, sagtens kunne have haft nogle af disse sange inkluderet. Desværre er der ikke 'Black Rose'-sange inkluderet i Black Star Riders' nuværende livesæt ud over, at Damon Johnson spiller et par strofer fra titelsangen i indledningen til ekstranummeret 'Whiskey in the Jar'.




Damon Johnson har bragt ny energi

Samme Damon Johnson er måske nok det største aktiv i Black Star Riders. Nok kan Ricky Warwick synge, så man kommer til at tænke på og mindes Phil Lynott, og nok er de andre musikere fremragende, og nok er det herligt, at Scott Gorham her får en ekstra chance for lidt succes. Og her er vi tilbage ved Damon Johnson, for hans og Scott Gorhams sammenspil er nok det bedste twin lead-guitar, der har været siden Gorham og Brian Robertson tilbage i Thin Lizzy storhedstiden. Ydermere er der så det faktum at Damon Johnson sammen med Ricky Warwick og i mindre grad Scott Gorham formår at skrive sange, der oser af de traditionelle hard rock- og keltiske kvaliteter, der var i Thin Lizzys sange.

Det er ikke mindst bemærkelsesværdigt taget i betragtning, at Black Star Riders bortset fra Ricky Warwick udelukkende består af amerikanere.

Denne anmeldelse har drejet sig ligeså meget om Thin Lizzy som Black Star Riders. Det kan virke uheldigt, men er nok uundgåeligt da sammenligningen er så nærliggende. Forhåbentlig får Black Star Riders udgivet en række albums der i højere grad får dem til at blive målt på sig selv.

Indtil videre kan vi glæde os over, at Black Star Riders har udgivet et af året bedste hard rock-album og samtidig er et supergodt liveband.