Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tonstung aften på Amager

Populær
Updated
Tonstung aften på Amager
Tonstung aften på Amager
Tonstung aften på Amager
Tonstung aften på Amager
Tonstung aften på Amager
Tonstung aften på Amager
Tonstung aften på Amager

Høj sol, grillpølser, fadøl og, ikke mindst, tjæretyk sludge fra New Orleans gav en mindeværdig mandag aften på Amager til 'Dirty Days of Summer'

Kunstner
Spillested
Dato
03-08-2015
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Stefan Frank thor Straten
Karakter
5

"We're Crowbar from New Orleans, and we're here to fuck you up!"

Beta havde gjort et scoop af de store ved endnu engang at lokke sludgekongerne fra New Orleans til Amager-spillestedets ultraintime rammer. I dagens anledning var stedet stoppet til den maksimale kapacitet på 250 gæster, som forinden var blevet godt marineret med sol, grillpølser og fadøl i gården udenfor. I sandhed en 'Dirty Day of Summer' – en begivenhed, som nu kører på sit fjerde år på solsiden.

Og hvor er det bare en fryd at blive fucked up af erfarent og professionelt band, som med stor autoritet satte dagsordenen fra første strofe. Crowbar tromlede tonstungt henover Beta og knuste samtlige publikummer med deres fede og fyldige lyd, som gav optimale betingelser for at nyde de uendeligt langsomme riffs, der flød som sort tjære fra Kirk Windsteins grove næver.

Festens naturlige midtpunkt

Windstein var selvfølgelig festens naturlige midtpunkt, som han stod der, mindre end en armslængde fra de forreste publikummer, som blev brølet lige ind i ansigtet af den grumt skulende frontmand med den skaldede isse og det karakteristiske gråsprængte troldmandsskæg. Windstein er som født til en rolle i 'Game of Thrones' eller 'Ringenes Herre'.

Den lille troldmand blev sat smukt i scene af sit band, som lagde en ultratung og ledt groovende bund. Især trommeslager Tommy Buckleys varierede spil løftede de til tider ensformige og repetitive sangstrukturer og gav friskhed og fylde.

Hovedvægten af sættet blev lagt på 'Sever The Wicked Hand', men der var selvfølgelig også levnet plads til tempofyldte gamle sager som 'All I Had (I Gave)' fra bandets selvbetitlede 1993-udgivelse og ikke mindst de ondt groovende 'Like Broken Glass og 'To Build A Mountain'.

Et band i topform


Publikum i det totalt udsolgte og svedfugtige Beta var tændte gennem hele koncerten og kvitterede fra første færd med knyttede næver i vejret og begejstrede jubelbrøl. Det var noget, der behagede hr. Windstein, selv om han måtte opfordre folk til at råbe højere, da han med tiden er blevet både blind og døv. Stum er han i hvert fald ikke; hans hæse, gutturale brøl kommer stadig heeelt nede fra ølvommen og er blot blevet mere råt og beskidt med årene. Denne mand har hængt ud med de helt tunge drenge fra New Orleans igennem mange år, Phil Anselmo, Pepper Keenan, Jimmy Bower m.fl., så man kan levende forestille sig, hvad svælg og lunger er blevet budt af både vådt og tørt gennem årene. Ikke desto har det blot manifesteret sig som beundringsværdig patina.

Der var tale om en af de helt gode aftener på Amager-spillestedet, og man følte sig decideret beæret over at få lov at opleve et så stort og indflydelsesrigt navn på en så lille scene. Vi må håbe, at Crowbar nød det lige så meget, så vi snart kan få glæde af dem igen.