”We are Butcher Babies, and we are here to fuck shit up!”
Populær
Efter sidste års middelmådige optræden på Copenhell viste Butcher Babies, at de er et band, der skal tages seriøst.
Butcher Babies og Sumo Cyco. To female-fronted grupper, booket til at jævne Loppen med jorden. Den ene amerikansk, den andet fra Canada. Butcher Babies gæstede sidste år Copenhell, mens det var Sumo Cycos første besøg i Danmark.
Punk, metal og dancehall-vokal
Den canadiske kvartet Sumo Cyco er lidt af et gadekryds. Genremæssigt spiller bandet en afart af nü metal. Punk, funk og dancehall-vokal blandes med metal. Et mash-up af Skindred, Guano Apes og Paramore. På papiret et spændende mix, hvorimod realiteten var mindre interessant.
På den positive side leverede canadierne et energisk show og forsøgte i høj grad at få publikum engageret. Dertil spillede bandet en række af deres stærkeste numre fra debutalbummet ’Lost in Cyco City’ (2014). Både ’The Ugly’, den energiske ’Crowd Control (Do What We Want)’ og bandets party-anthem, ‘My Name Is Rock 'n' Roll’ blev spillet intenst, mens sanger Skye Sweetnam energisk forsøgte at piske en stemning op. Blandet andet ved at fare rundt på scenen og hoppe ud blandt publikum.
Publikum blev også ”forkælet” med et nyt nummer, skrevet sammen med Benji Webbe (Skindred). Et nummer, der var lige så uinteressant som størstedelen af Skindreds musik. Hertil et cover af Red Hot Chili Peppers' ’Give It Away’, der var spændende de første 2 minutter og herefter virkede som et noget tamt suppeopkog.
På den negative side må det konstateres, at Matt Drake er en middelmådig guitarist. Og det blev tydeligt fremstillet. Især når der skulle spilles hurtigt eller soli. Det var sjældent fuldstændigt vellykket. Hertil havde Sumo Cyco problemer med lyden. Især indledningsvis, hvor det lød, som om bandet spillede i en papkasse med et alt for dominerende trommesæt. Det blev der heldigvis rådet bod på gennem koncerten.
Kort sagt en koncert af varierende interesse. Der var højdepunkter, men absolut også lavpunkter.
Kommet for at blive
Butcher Babies startede koncerten med ’National Bloody Anthem’ og ‘Blond Girls All Look the Same’. En særdeles effektfuld start, der på et splitsekund satte tempoet op og skabte fornyet energi på Loppen. Heidi Shepherd og Carla Harvey indtog scenen med autoritet og no bullshit-attitude. ”Are you ready to party!? We are Butcher Babies, and we are here to fuck shit up!” blev det proklameret, og efterfølgende var det præcis, hvad der skete.
På plade kan kvintettens metalcore godt fremstå en smule generisk, og lyden lidt for finpudset. På scenen er det råt og brutalt. Mange af bandets numre fik fornyet energi i live-kontekst. ’Gravemaker’ var på én gang tung og ond, mens ’Jesus Needs More Babies for His War Machine’ og den simple, men effektfulde ’Monster’s Ball’, satte pitten på kogepunktet.
Butcher Babies var på, energiske og engagerede. På kort tid formåede bandet at omdanne det halvsløve publikum til et kaotisk virvar af mosh. Henry Flury håndterede den 8-strengede på eminent vis, mens Chris Warner tævede trommerne i ophedet tempo. På eminent vis bar bandet de to forsangere frem gennem hele koncerten. Forcen ved Shepherd og Harveys delte vokal var tydelig. Der var konstant energi på scenen. Når den ene brølede/sang, farede den anden rundt, headbangede og piskede stemningen i vejret med afsmittende effekt.
’They’re Comming to Take Me Away’ blev spillet med kvintetten dækket af røg. Det skabte samme ubehagelige stemning, som generelt kendetegner nummeret, og som også afspejles i den dertilhørende musikvideo. Nummeret afsluttede med manér det ordinære sæt. Ekstranumrene bestod udelukkende af numre fra bandets debut ’Goliath’, herunder den sprælske ’Magnolia Blvd.’ Samlet set lidt over en times hæsblæsende koncert med et band, der var på, intense og i høj grad leverede.
Enkelte numre var mindre interessante. Især ’Dead Man Walking’ satte tempoet ned og skabte et mindre ophold i koncerten. Samtidig måtte kvintetten indledningsvis lide under lyden. Specielt Warners trommer måtte justeres for ikke at overdøve vokalen.
Butcher Babies er kommet for at blive. Det beviste de torsdag aften. Det var en autoritativ magt-demonstration, der kun blev tynget ned af det lidt tynde bagkatalog og enkelte lydproblemer. En energiudladning og en performance fra hele kvintetten med ét målrettet fokus: at spille en intens og nakkevridende koncert.