WOA'12: For vane at sejre
Populær
Endnu engang viste Saxon rutinen og gjorde tvivlere til troende.
Saxon er lidt af en institution indenfor heavy metal af dén gamle skole, som ironisk nok stadig kaldes ”New Wave Of British Heavy Metal”. Men nyt har det kun været dengang for ca. 30-35 år siden da stilen opstod. Saxon var et af de større bands, men blev aldrig helt så store som hverken Judas Priest eller Iron Maiden. Gennem årene er det da også gået mere op og ned for sakserne fra Yorkshire, og måske derfor er det blevet så fænomenalt et liveband som det er. Bandet har spillet på de store scener og de små klubber i over tre årtier, og det kan man som publikum mærke. Musikerne virker drevne og spillelystne, hvad enten det er tusinder af hujende fans eller en lille skare skeptikere – metallen skal ud, synes de at udstråle og det kommer den! Og den ro og selvsikkerhed som orkestret på den baggrund udstråler, blev der også brug for på Wacken.
Koncerten bestod af et bredt udvalg af hits fra en lang karriere, og det startede fint med 'Heavy Metal Thunder', men gassen gik lidt efter lidt af publikum, så de efter 'Motocycle Man' virkede decideret sløve, hvad der åbenbart også blev bemærket på scenen. Men Saxon er nu engang Saxon, så de blev ved og ved med at spille deres ganske simple, men velskrevne musik. Både riffs og melodier er nemlig ikke specielt komplicerede, og måske derfor har de aldrig fungeret helt så godt på plade som live, hvor de til gengæld – blæst ud gennem 666.000 watts forstærkning (eller hvor meget et moderne PA-anlæg nu kan levere) – bare virker rigtigt. Og når det så er med Biff Byford i front, der, efter salig Dios afsked med denne verden, er én af de få gamle sangere tilbage, der stadig kan synge, ja, så måtte publikum bare overgive sig og skråle med på 'Wheels of Steel' og 'Denim And Leather', og hvad det nu ellers kunne blive til fra de ølmættede hukommelser.
Det kunne faktisk godt undre lidt, at tyskerne ikke var gladere for Saxon til at starte med, men det kan skyldes at de er forvænte med den slags, eller at Saxon simpelthen er for udtrådte for yngre generationer. Men godt var det i hvert fald, at Saxon med passion, charme og heavy fik hele så mange til at rocke med, for det viser jo, at en forbrødring er mulig på tværs af aldrene, hvilket jo er én af de fede ting ved at tage på festival.