På begge sider af Evanescence
Populær
Updated
Symfonisk rock med kvindevokaler er in, og Heavyjam.dk har lyttet til nye udspil fra Within Temptation. Dette album har jeg det noget dobbelt med. Jeg har glædet mig til det SÅ længe, men kan ikke rigtigt finde ud af, hvor fedt det egentlig er!? Jo, det kan jeg godt, men det har taget noget tid og masser af grundige gennemlytninger for at nå dertil. Overordnet set har jeg fundet ud af, at jeg ikke er helt tilfreds, men at albummet alligevel holder ufattelig høj klasse. Det er lige til karakteren 10. Som så alligevel er givet i skuffelse over, hvor godt det egentlig kunne have været.
Sagen er nemlig, at hollandske Within Temptation, der startede som en doomband med fantastiske symfoniske undertoner, som siden blev forfinet til et helt utroligt møde mellem Kate Bush og storladen og smuk gotisk metal (lyt lige til "Mother Earth" fra 2000), er begyndt at lyde lidt for meget som Evanesence - men stadig bedre end Evanesence. Det forekommer i hvert fald fantastisk tydeligt for denne anmelder, at nu skal bandet altså ud og have det store verdensgennembrud, og så skider man lidt på de gamle fans på vejen.
Produktionen af "Silent Force" er simpelthen for poleret og MTV-spilbar i forhold til bandets smukke og samtidig røvsparkede live-udtryk, som denne anmelder har mødt to gange - senest ved en helt forrygende koncert på årets Roskilde Festival. Det rigtige Within Temptation har en tyngde, dybde og smuk aggressivitet, som desværre ikke kommer til udtryk på "Silent Force".
Men hvad er logikken så bag at give albummet den flotte karakter 10? Godt spørgsmål! Men "Silent Force" indeholder faktisk en flok numre, som melodisk og arrangementsmæssigt i hvert fald er ligeværdig med "Mother Earth". Numre som gav denne anmelder gåsehud og ståpels på årets fest i Roskilde. Åbningen "See Who I Am" og efterfølgeren "Jillian (I'd Give My Heart)" er noget af det mest fantastiske, jeg har hørt inden for metallen i mange år. Det er så smukt, tungt (kunne have været meget, meget tungere) og rører ved noget dybt inde i undertegnede. Også albummets første single, "Stand My Ground", holder - men minder mistænkeligt meget om noget, der kunne være kommet fra Evanesence. Men klart det største hitpotentiale på albummet.
Omdrejningspunktet i bandet er tekstforfatteren, sangerinden og den guddommeligt smukke åbenbaring Sharon del Adel, der på scenen har en helt fantastisk karisma og en stemme, der er meget, meget speciel. De store korsekvenser rammer altså også noget, men især rytmesektionen (bas, trommer, rytmeguitar) sparker igennem, mens sang, leadguitar og keyboards til sammen skaber de smukke melodier.
"Silent Force" er fedt nok og så absolut noget af de bedre på metalfronten i 2004. Det skinner dog for tydeligt igennem, at Within Temptation vil have det store verdensgennembrud i år, og det har bevirket, at bandet har smidt nogle kilo tyngde undervejs. Lad det gennembrud komme i en fart, så Within Temptation kan få genvundet tyngden inden bandets - med spænding ventede - koncert i Vega, København den 11. februar.
Sagen er nemlig, at hollandske Within Temptation, der startede som en doomband med fantastiske symfoniske undertoner, som siden blev forfinet til et helt utroligt møde mellem Kate Bush og storladen og smuk gotisk metal (lyt lige til "Mother Earth" fra 2000), er begyndt at lyde lidt for meget som Evanesence - men stadig bedre end Evanesence. Det forekommer i hvert fald fantastisk tydeligt for denne anmelder, at nu skal bandet altså ud og have det store verdensgennembrud, og så skider man lidt på de gamle fans på vejen.
Produktionen af "Silent Force" er simpelthen for poleret og MTV-spilbar i forhold til bandets smukke og samtidig røvsparkede live-udtryk, som denne anmelder har mødt to gange - senest ved en helt forrygende koncert på årets Roskilde Festival. Det rigtige Within Temptation har en tyngde, dybde og smuk aggressivitet, som desværre ikke kommer til udtryk på "Silent Force".
Men hvad er logikken så bag at give albummet den flotte karakter 10? Godt spørgsmål! Men "Silent Force" indeholder faktisk en flok numre, som melodisk og arrangementsmæssigt i hvert fald er ligeværdig med "Mother Earth". Numre som gav denne anmelder gåsehud og ståpels på årets fest i Roskilde. Åbningen "See Who I Am" og efterfølgeren "Jillian (I'd Give My Heart)" er noget af det mest fantastiske, jeg har hørt inden for metallen i mange år. Det er så smukt, tungt (kunne have været meget, meget tungere) og rører ved noget dybt inde i undertegnede. Også albummets første single, "Stand My Ground", holder - men minder mistænkeligt meget om noget, der kunne være kommet fra Evanesence. Men klart det største hitpotentiale på albummet.
Omdrejningspunktet i bandet er tekstforfatteren, sangerinden og den guddommeligt smukke åbenbaring Sharon del Adel, der på scenen har en helt fantastisk karisma og en stemme, der er meget, meget speciel. De store korsekvenser rammer altså også noget, men især rytmesektionen (bas, trommer, rytmeguitar) sparker igennem, mens sang, leadguitar og keyboards til sammen skaber de smukke melodier.
"Silent Force" er fedt nok og så absolut noget af de bedre på metalfronten i 2004. Det skinner dog for tydeligt igennem, at Within Temptation vil have det store verdensgennembrud i år, og det har bevirket, at bandet har smidt nogle kilo tyngde undervejs. Lad det gennembrud komme i en fart, så Within Temptation kan få genvundet tyngden inden bandets - med spænding ventede - koncert i Vega, København den 11. februar.
