Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Velproduceret helvedesild

Populær
Updated
Velproduceret helvedesild
Norske 1349's nye album, "Hellfire", er et skarpt produceret skud energi, mener Casper Villumsen. Satyricons trommeslager Frost blev oprindeligt kun bedt om at lægge trommer på norske 1349’s promo-cd, men han var så hooked på vildskaben og tempoet, at han nu på det 3. album stadig tæsker løs. Vild, arrigt og mekanisk præcist. Black metal med aner tilbage til den norske 1. generations udgivelser. Dog er albummet, "Hellfire", skarpt produceret og den kolde støj fra datidens underproduktion er ikke repræsenteret her.

Til gengæld blænder guitarerne med hurtigt fræs, og et infernalsk harmoniløb i højt tempo skaber symfonisk lyd på trods af fraværet af keyboards. Vokalen er raspende og varieres til tider med et enkelt growl og noget råben.

Når 1349 er mest langsomme minder musikken lidt om en black version af Exmortems to midtempo sange fra deres seneste skive. Men allermest er 1349 et skud energi på linie med broderlandets Dark Funeral og Marduk. En detalje er i øvrigt, at titelnummeret præcist varer 13:49 min…

Kunstner
Titel
Hellfire
Distributør
Karakter
3