Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Death Magnetic: Kirkegaards Dom

Populær
Updated
Death Magnetic: Kirkegaards Dom
Kong Kent er fuldt ud tilfreds med "Death Magnetic", der trods små skønhedsfejl rykker hårdere end Metallica har gjort siden "The Black Album". Mægtige Metallica er tilbage på tronen! Med lunkne plader de seneste 10–15 år har verdens største metalband endelig genfundet formen. "Death Magnetic" indeholder nemlig alle de rigtige elementer, riffs, soli, snerrende vokal og en tung produktion. Der er også enkelte ankepunkter, og dem kommer vi til.

Først og fremmest er det rart at høre Metallica give los. Lige fra første sang "That Was Just Your Life" bliver man hensat til rigtig heavy metal. Lyden er stadig lidt som på "Load"-pladerne, mens musikken lyder mere som "Justice" og "Puppets"-perioden. Så der er lidt af det hele, både en tur tilbage til rødderne, men også et pift af relevans anno 2008.

Det er ikke kun navlebeskuende, og det er en af pladens forcer. Et lille minus i min bog er Lars Ulrichs lilletromme. De har heldigvis fået strammet den op så den ikke lyder lige så forfærdelig som på "St. Anger", men den er stadig for dominerende i lydbilledet. Jeg lyttede "Ride", "Puppets" og "Metallica" igennem, og der er lilletrommen mere tilbage i lydbilledet, og det passer musikken meget bedre.

[img]http://heavyjam.dk/img/2551.jpg[/img]Det kan dog ikke ødelægge sange som singlen "The Day That Never Comes", den rigtig fede "The Judas Kiss" og "The Unforgiven III". Sidstnævnte var jeg bange for ville være en ufrivilligt komisk sang med en lidt for påtaget titel, men allerede ved første gennemlytning blev al skepsis fejet af bordet. Sangen er rigtig fed, og indeholder nogle af de momenter fra Metallica som vi savnede på "Reload" og "St. Anger", nemlig seriøs melodi i sangene.

Melodi er der også til overflod i den instrumentale "Suicide & Redemption", som er deres første instrumentale siden "To Live Is to Die" fra "Justice"-pladen. Og den er også lige i skabet. Teksterne virker dog lidt søgte og man fornemmer, at James Hetfield er et sted i livet hvor det er svært at hidse sig op og være sur på hele verden. Det er måske Metallicas største problem; de har ikke noget at være sure over, hvilket gør, at aggressiviteten enten ikke er tilstede eller, når den er der, ikke virker oprigtig.

Jeg selv var en af de anmeldere der gik i mental baglås da "St. Anger" udkom. Alene udgivelsen var nok til at få mig helt op i højeste gear, og det druknede enhver kritisk sans og jeg gav den en alt for høj karakter. Den fejl vil jeg forsøge at undgå denne gang, så jeg ikke rammer mig selv i nakken om en fire–fem år, hvilket vel er den realistiske tidsramme for hvornår der igen kommer et studiealbum fra Metallica.

Indtil da vil jeg nyde "Death Magnetic", for det er en god metalplade. Den har nogle rigtig fede sange, og trods små skønhedsfejl, så er det klart deres bedste plade siden monstersællerten "Metallica" fra 1991.

Kunstner
Titel
"Death Magnetic"
Label
Distributør
Genre
Karakter
4