Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Godt og skidt

Populær
Updated
Kreators 12. album har en tynd lyd, men de gode sange er heldigvis lige nøjagtig i overtal. Tyske Kreator er en institution indenfor thrash metal, dels fordi de er det bedste fra vores historisk set besværlige naboland i syd, dels fordi bandet aldrig er holdt op med at spille thrash, som man gjorde i firserne.

Kreator har med Hordes of Chaos lavet dets 12. studiealbum, og det er optaget som i gamle dage – dvs. spillet som livenumre i studiet og optaget på en firesporsoptager, så vidt vides. Det er der både noget godt og skidt at sige om.

Det gode er, at albummet har en ligetil lyd. Det skidte er, at lyden er det tyndeste at iklæde en thrashplade. Der skal i hvert fald spilles rigtig højt, før man får den metalliske følelse af mægtighed.

Også numrene kan der siges godt og skidt om. Der er bestemt gode imellem, især "Destroy What Destroys You" og "Absolute Misanthropy" der på fineste vis veksler mellem duka og tons, og så er der smidt nogle fine riffs oveni.

Det kan man ikke sige om alle skæringerne, og her kommer det skidte, der er lidt for megen tandløs tomgang til at man som lytter bliver helt så vild, som man bør blive af thrash metal.

Vejer man godt mod skidt op, er der alligevel en svag overvægt af det gode. Man skal nok bare lige tænke sig om inden de allersidste spareskillinger går til indkøb at Hordes of Chaos

Kunstner
Titel
Hordes of Chaos
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
3