Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Delvist vellykket operation

Populær
Updated
Delvist vellykket operation

Geoff Tates første album efter retssagståbeligheder med hans gamle band Queensrÿche er lovende men ikke helstøbt.

Titel
The Key
Dato
18-09-2015
Trackliste
1. Choices
2. Burn
3. Re-Inventing The Future
4. Ready To Fly
5. Discussions In A Smoke Filled Room
6. Life or Death?
7. The Stranger
8. Hearing Voice
9. On Queue
10. An Ambush Of Sadness
11. Kicking In The Door
12. The Fall
Forfatter
Karakter
3

Som nævnt for nogle uger siden i anmeldelsen af Geoff Tates gamle band Queensrÿche og deres seneste skive, skiltes forsanger Tate og Seattle-bandet på en alt andet end værdig måde, og først efter en retssag der blandt andet gav mulighed for, at de stridende kunne udgive plader simultant under samme navn, er det nu nået dertil, hvor begge parter kan fortsætte på lidt mere værdig vis. Resten af bandet Queensrÿche udgiver under det rigtige navn, og Geoff Tate og et hold nye musikere kalder sig Operation: Mindcrime efter det helt store album fra 1988.

I modsætning til ’Frequency Unknown’ der udkom for 2 år siden, og altså under det omstridte bandnavn, virker Tate denne gang mere fokuseret på at skabe et fuldendt værk – man kan gætte på, om det dengang gik lidt for hurtigt med at få et album på banen, fordi retssagen krævede handling.

’The Key’ er centreret omkring et tungt drive, store melodier, men også snerten af noget episk, når Geoff Tate giver den ligeså meget historiefortæller, som forsanger - ganske som man kendte ham på det album, bandet nu deler navn med. Numre som single-udspillet ’Re-inventing The Future’ og 'Ready to Fly' viser, at Tate godt kan alene, og de rummer store kvaliteter som lover godt for fremtiden, hvis han ellers lader Operation: Mindcrime udvikle sig videre i det tænkte koncept, hvor nye musikere hyres ind fra plade til plade.

Men der er også perioder på pladen, hvor ideerne ikke er gode nok, og der fægtes i blinde med stykker der ligger for langt fra det tungmetalliske udgangspunkt og er for eksperimenterende uden at gøre noget godt for helheden – utallige speaks og længere tilbagelænede passager trækker intensiteten ud og på den sidste tredjedel savner man en form for finale til at runde det hele af. Det bliver for klogt og fortænkt lige der, hvor vildskab kunne have lukket effektivt ned.