Der er også plads til Gandhi
Populær
Killing Gandhi debuterer med 'Cinematic Parellels', der disker op med ganske vellydende og eksperimenterende melodisk dødsmetal fra den danske undergrund.
2. The Cannibal Course
3. What Lies Beneath
4. Drugs for a Mindfuck
5. Trailer # 2
6. The Lights Will Shine Forever
7. Only the Strong will Survive
8. Trailer # 3
9. Leader of Losers
10. Trailer # 4
11. 0100101101000111
12.The Rise and Fall of a Superhero
13. Illusion of Death
14. Trailer # 5
15. D-Minor Took My Life
16. The Next Level
Killing Gandhi har huseret i undergrunden i den danske metalverden i et par år efterhånden, og med 'Cinematic Parallels' debuterer de så på plade. Flere af medlemmerne har en fortid i branchen med bands som Wuthering Heights, Manticora, Evil Masquerade og Ureas. Det gælder især den grundlæggende duo, guitarist Martin Arendal og bassist Kasper Gram. Med sig har de forsanger Thorbjørn Jensen, der heller ikke har det helt fra fremmede med metalverdenen. Hans bror spiller nemlig bas i Crocell og Illdisposed. Killing Ghandi rundes af med trommeslager Rasmus Schmidt, der også slår sine folder i førnævnte Illdisposed og har en fortid i Corpus Mortale. Det er altså erfarne herrer, der slår sig sammen her.
'Cinematic Parallels' er produceret hos Jacob Hansen, og han er jo kendt for at kunne skrue på knapperne for masser af danske og internationale bands. Ved første gennemlytning af pladen er det første, der slår én, deres fyldige lyd og en forsanger, der veksler fint mellem både growl og skrig. Derudover bruger de også elektroniske elementer ligesom Illdisposed, blandt andet i den første sang, 'The Cannibal Course', men også i 'The Lights Will Shine Forever' og 'Illusion Of Death'. Læseren kan også få en smagsprøve fra pladen i form af nummeret 'The Rise and Fall of a Superhero', som Killing Ghandi har lavet denne musikvideo til:
Temaet bag pladens titel og sangene er ifølge bandet selv, at det er guitarist Martin Arendels favoritfilm, der frit fortolkes i tekster og sangtitler, omskrevet efter hans oplevelse med filmene. Så kan der jo gå lidt gætteleg i, om man kan dechifrere Killing Gandhis fortolkning og finde ud af, hvilke film der har inspireret dem. Der er endda lagt trailere ind mellem sangene for at understrege pointen.
Når man graver sig lidt dybere ned i 'Cinematic Parallels', er det ikke kun den åbenlyse parallel med filmens verden, der kan drages. Der er også et slægtskab med den melodiske del af dødsmetalgenren, som blandt andet førnævnte Illdisposed flirter med, samt de internationale navne som Arch Enemy og In Flames med flere, som bandet selv nævner som inspirationskilder. Det gør bestemt ikke noget, da det alle er bands, der er gode ved ørerne. Det er Killing Gandhi også. Der er plads i lydbilledet, til at man kan fornemme melodien i både guitarer og trommer.
Killing Ghandi skal så leve op til deres eget nummer 'Only the Strong Will Survive', for rent genremæssigt placerer de sig i et felt, der allerede tæller navne som netop Illdisposed, Crocell, Aphyxion og Mercenary. Der er således ingen mangel på danske bands, der spiller melodisk dødsmetal. Killing Gandhi gør det dog så godt med deres debutplade 'Cinematic Parallels', at denne anmelder nok mener, at der er plads til dem herhjemme. Sangen kan du høre her:
Og skulle man få lyst til at se, hvordan pladen er blevet til med et nummer som '0100101101000111', så har de såmænd også lavet en musikvideo til det nummer, hvor bandet sætter en tyk streg under deres mod og vilje til at eksperimentere med mere og andet end de traditionelle stemmer i dødsmetalgenren.
Mens noget kan virke påtaget og lidt for selvironiserende, så balancerer Killing Gandhi fint på denne knivsæg. For der er gået lidt sport i at gøre grin med sig selv i dansk metal. Det gør Killing Gandhi også, men ikke mere end at man bevarer respekten for deres musik.