Det var satans - nej, hedensk!
Populær
Bersærk mener, at verden var et bedre sted i fordums tid, og det budskab er pakket ind i en solid og stærk omgang stoner rock med god plads til melodien fra den karismatiske sanger, der gør de danske ord yderst sangbare.
Aarhusianske Bersærk passer godt ind i en tid, hvor bandnavne på dansk er blevet svært populære. Tag bare Grusom, Slægt og Fordærv, men det vil også være naturligt at se lidt tilbage, for der var jo en gang, hvor Helhorse hed Dødning. Og der synes at være ligheder med netop Dødning i bandets stenede stil, som dog er krydret med en mere rocket bund end Dødning, der lagde en større vægt på sludget metal.
Bersærk skiller sig ud fra mængden på et par punkter. Der er dels de danske tekster, men så er der hele konceptet med at spille "hedensk stoner metal", som bandet selv har døbt stilen. Stoner-bands har gerne mere travlt med at fremhæve lyksalighederne i røgtobak, men for Bersærk er det en tilbagevenden til dyrkelsen af Midgård med mere, det handler om.
Det kan godt sættes i en lidt uheldig politisk kontekst med nyhedsklippene i starten af 'Nordenvind' med fraser som som "Europa er i krise" og "Danmark er gået i stå" og så teksten i 'Dæmring' med linjer som "Vi går til grunde, skulle vi glemme, hvad vi kommer fra" og "Du lærte at vende den anden kind til,/ du lærte at elske din fjende og lidt mere til,/ rejs dig og kæmp eller tab i taberens spil". Det skal selvfølgelig høres i sin rette kontekst og ikke plukkes ud til brudstykker, men måske bandet selv har kunnet høre risikoen for misforståelser i retning af de hårde toner i dagens politiske debat. Der blødes i hvert fald grundigt op med en plads til alle-invitation sidst i strofen: "Til alle stammer i Midgaard,/ Husk hvor I kommer fra!/ Og skål til alle jer andre og der, hvor I kommer fra!"
Tung effektivitet
Glæden ved den nordiske mytologi er langt fra ny i metalgenren, men man må sige, at det er et interessant twist, som Bersærk har givet emnet ved at pakke det ind i tung og beskidt stoner rock. Det fungerer godt, og ørerne vækkes til at lytte, når vokalen er så tydelig, som den er. Vokalens vibrato rummer noget let syret og er samtidigt underbyggende for de gode melodier, der kommer ud. Stilmæssigt minder det en hel del om Gropes sidste tid, hvor Alex Clausen (nu i Hell's Domain) sang, og i høj grad om hans dansksprogede projekt Monstah.
Musikken er intuitiv og let at falde for takket være simple, effektive guitarriffs. Det er tungt og beskidt og ganske melodisk egentlig, ikke kun på grund af de fine vokalmelodier. Det rykker og ikke mindst rocker godt, og så går bandet flot udenom fælderne i genren, de ryger ikke i sumpen, men formår at variere udtrykket udover albummets ni sange.
Inspirationen i stoner og sludge og den doomede del af metallen er lysende klar, men det føromtalte let syrede element i vokalen gør også, at der opstår en pendant til 60'ernes og 70'ernes protestsange. Det er i bund grund blot godt skåret rock. Og svært ikke at holde af.