En rodet omgang
Populær
Det andet album fra Saint Rebel stritter i rigtig mange retninger. På trods af mange gode takter ender det med at være en særdeles rodet affære.
02. Feeling Good Inc.
03. Now You Know
04. Could_Our_Kills_Endure
05. Mr. Knife
06. One and The Same
07. I Give it Up
08. The New Guy
09. Leave a Scar
10. Desperate Measures
11. Red Zone
12. Never
Saint Rebels andet album bærer bandets eget navn og udkommer som opfølger til debutalbummet ’The Battle of Sinners and Saints’, som udkom i 2012.
Saint Rebel vil rigtig meget på dette andet album. Det bliver i sidste ende dog til alt for meget. Det er altid dejligt med variation på et album, men det bliver bare for meget på Saint Rebel, hvor bandet mixer alt for mange genrer ind i hinanden uden, at man fornemmer en mening og retning med det hele.
Irriterende vokal
Albummet lægger ud med en omgang tung og heftig omgang metal med ’My Patient’. Det er en effektiv starter, der dog hæmmes af forsanger Jonas Kaas’ tørre og raspende råbende vokal, der allerede her i første sang begynder at være en anelse trættende at lytte på. Nu er sangere jo altid et diskussionsemne uden vinder. Det som nogle elsker, hader andre, så Jonas vil sikkert have mange fans, der er uenige i heri.
En lidt mærkelig ting i ’My Patient’ er en indlagt klynkende kvinde henimod slutningen af sangen. Det er svært at høre teksten i sangen. Muligvis skal lydindslaget være en seksuel reference men det lyder nu mere som en torturscene – der er underligt synes ikke at passe ind i konteksten.
Mange forskellige genreinput
Anden sang på albummet ’Feeling Good Inc.’ Er noget mere vellykket end åbningsnummeret. Den har en langsom blues rock start og vokalen giver vage mindelse om Chris Cornell og Soundgarden og sangen er da også lidt i familie med sange som ’Black Hole Sun’. Og her er vi så allerede ved ovennævnte kritikpunkt. Saint Rebel skøjter rundt i alle mulige hardrock-genrer. Der er traditionel hardrock, traditionel heavy metal, grunge, stoner rock, alternativ rock... You name it!
’Feeling Good Inc.’ har for øvrigt – ligesom første sang – også en mærkelig og malplaceret slutning, hvor Jonas Kaas ovenpå en relativt velsyngende og afdæmpet vokal pludselig finde det betimeligt at skrige/råbe ”Kill me – you better fucking kille me’ imens musikken toner ud – mærkeligt!
Fin førstesingle
Albummets tredje sang ’Now You Know’ er ubetinget albummets bedste. Det er da også den, der er første singleudspil fra albummet.
Efter et kort klaverintro sætter sangen i med et langsomt og tungt riff, der lægger op til en fin power ballade. Jonas Kaas har på denne sang valgt at lægge sig om af en stil, der minde lidt om Mike Tramp på en halvdårlig dag. Men alt i alt fungerer ’Now You Know’ og kunne med lidt promotion nok opnå lidt playlistetid diverse radiokanaler. Bedøm selv – på videoen er der desværre intet klaverintro.
">
Af andre positive indslag på albummet skal også nævnes hard rockeren ’Mr. Knife’ og den mere alternativ rockagtige sang ’Desperat Meassures, der stritter lidt i retning af Nirvarna.
Slow rockeren/balleden ’One and the Same’ er måske et bud på næste single med en fin slutning med kor og en guitarsolo, som godt kunne være inspireret at Eric Clapton/Duane Allman på ’Layla’ med Derek and the Dominos.
Der er således flere takter på ’Saint Rebel’ uden, at det bliver til det helt store album.
Alt i alt er ’Saint Rebel’ et album der stritter i for mange retninger. Det understøttes også af en lidt mærkelig produktion, hvor der eksempelvis eksperimenteres alt for meget med alt for mange effekter på især sangen, hvor det mange steder minder om Stone Tempel Pilots mange forskellige facetter tilbage i 90'erne. Samtidig klippes der også alt for meget rundt i diverse lyd input.