Geden rykker!
Populær
Goatwhore forkæler på sit sjette album lytteren med fed, rocket black/death metal, som er pakket i lækker, potent og levende lyd fra Erik Rutan.
Overskriften fra sidste pladeanmeldelse her på Devilution af Goatwhore er stadig meget rammende for den musik som Goatwhore fyrer af: "Kvelertaks onde tvilling". Amerikanerne slår nemlig stadig på de rockede tendenser, når de fyrer deres blanding af black metal og død af. På de foregående plade var der nogle mere thrashede tendenser også, men de er røget lidt i baggrunden på 'Constricting Rage of the Merciless".
Til gengæld er lyden bestemt ikke røget i baggrunden. Den er løftet, så det hele lige står lidt mere klart, selvom det stadig er ganske ond og heftig musik, når der pløjes derudaf som i pladens to første sange. Her får lilletrommen tonsersmæk og black metallen lov til at flyde, som når fx Nachtmystium gav den gas. Med den fine, let beskidte og rockende lyd er der også paralleller til dansk kvalitet, det er nemlig lidt i samme boldgade som Horned Almighty.
Sangrækkefølgen er lidt speciel, for de første to numre kræver et par lyt for at kunne skelnes fra hinanden, da de nærmest går i samme tempo og har samme heftige og insisterende trommesmadder og enslydende guitarriff i starten. Mens den første sang folder sig ud i et fedt, tungere mellemstykke, hvor den hæse vokal overtages af et fedt dødsgrowl, holder sang nummer to, 'Unraveling Paradise' mere tro mod det satte tempo.
Nu med hit!
Efter den sorte start kommer hittet! 'Baring Teeth for Revolt' er AC/DC forvandlet til black metal, og det ovenud rockede touch, det giver, er netop dét element, som giver den her klare pendant til, at bandet skulle være den bortadopterede, onde tvillingebror til Kvelertak. Det er festligt, og det rykker.
Herfra er albummet en solid blanding og vekslen mellem rockinficeret black/death med passende små leadguitar-partier til lige at krydre musikken. Alligevel er det et sjovt valg, at de to sange, som har en mere stille start ligger klods op af hinanden i stedet for at være spredt ud på albummet. Så er der 'Schadenfreude', der skiller sig lidt ud, fordi melodien lige får lov at få en mere dominerende rolle, så nummeret sine steder når ud i de episke landskaber. Man får lidt af hvert for pengene her.
Pletfri produktion
Det er igen Erik Rutan, som har stået for lyden, ligesom han gjorde det på forgængeren 'Blood for the Master'. Men nyt er det, at bandet har indspillet på 2-tommer bånd, hvilket bandet beskriver som en god udfordring, for så kunne der ikke snydes, og musikken skulle bare sidde i skabet, når den blev indspillet. Om det er dette element, som har gjort, at lyden bare er lige i øjet her og musikken spillevende, skal være usagt.
'Blood for the Master' lyder stadig godt, og er i sammenligning lidt "mørkere" i lyden end på denne skive. Hver ting har sin fordel, men det er bare som om, at sangene på 'Constricting Rage of the Merciless' lige bliver løftet til et mere frembrusende niveau, og det klæder både de hurtige sange og de sange, hvor tyngden får mere plads sammen med melodien fra guitarerne.
En herlig udgivelse fra Goatwhore, som gæster Danmark til december på Voxhall i Aarhus sammen med Dying Fetus - men man kan jo håbe de finder flere danske datoer frem.
Hør 'Baring Teeth for Revolt' - et ægte sommer-metalhit!