Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Godt jubilæumsudspil

Populær
Updated
Godt jubilæumsudspil

Gotthard fejrer 25-årsjubilæum med ’Silver’. Det sker med en god sølvbryllupsfest af et album, der dog lige mangler det afsluttede fyrværkeri for at være rigtig mindeværdig.

Kunstner
Titel
Silver
Dato
13-01-2017
Trackliste
01. Silver River
02. Electrified
03. Stay With Me
04. Beautiful
05. Everything Inside
06. Reason For This
07. Not Fooling Anyone
08. Miss Me
09. Tequila Symphony No. 5
10. Why
11. Only Love Is Real
12. My Oh My
13. Blame On Me
Bonus tracks:
14. Walk On
15. Customized Lovin'
Karakter
4

’Silver’ er Gotthards 12. album i bandets 25 år lange levetid. Det er samtidig det tredje album med forsanger Nic Maeder, der i 2012 erstattede bandets oprindelige sanger og frontfigur, Steve Lee, der på tragisk vis blev dræbt i en trafikulykke i USA i 2010. Tilbage fra Gotthards første album, der udkom i 1992, er fortsat guitarist Leo Leoni, bassist Marc Lynn og trommeslager Hena Habegger.

Stilen er bestemt ikke ændret på ’Silver’ i forhold til bandets tidligere udgivelser. Der er fortsat tale om en melodisk hard rock, hvor bandet blander en europæisk blues-baseret hard rock i stil med Whitesnake og Thunder og med melodi, vokal og omkvæd, der minder mere om den amerikanske hard rock hos eksempelvis Night Ranger og Bon Jovi.

Det hele begynder fint på ’Silver’ med en trio af fine sange. ’Silver River’ er solid melodisk hard rock-sang og ’Electrified’ en hard rocker i Deep Purple/Whitesnake-stil. Første singleudspil ’Stay With Me’ er en smule mere rolig en powerballade, hvor Nic Maeder på ganske fornem vis lever op til sin forgængers evne til at levere en vokal i bedste David Coverdale-stil.



Desværre daler niveauet en anelse hen i mod albummets midte, hvor der diskes op med lige lovligt mange ballader, der ikke er helt så fængende.

Alt efter temperament er der da bestemt gode sange blandt de mange ballader. Ikke uden charme er eksempelvis ’Not Fooling Anyone’, der med akustisk guitar og strygere lyder som noget, som kunne være hevet op af Sir Paul McCartneys sangskuffe.

Hen imod slutningen af albummet bliver der dog heldigvis pakket nogle flotte jubilæumsgaver ud. ’Tequila Symphony no. 5’ gør en smule brug af markeringerne i optakten til Beethovens 5. symfoni i en sang, der samtidig har nogle fede guitarleads.

’My Oh My’ er endnu en sang, der lander i terrænet omkring Deep Purple med Coverdale i den vokale front. I afslutningssangen ’Blame on Me’ synes inspirationer derimod at være hentet hos et andet ikonisk 70’er-band. Sangen er en rigtig boogierocker a la Status Quo med mundharmonika og det hele. Riffet minder endda ikke så lidt om deres ’What You’re Proposing’ spillet i opskruet tempo. Også i denne sang er guitaren vellykket.

Alt efter udgivelsesland er der hældt nogle bonusnumre i slutningen af albummet. Og de er bestemt værd at gå efter, da de virkelig er bedre end flere end de i øvrigt inkluderede. ’Walk On’ er med sin hammondorgel-underlægning og sit rå guitarriff endnu et hint til Deep Purple og Whitesnake, selvom sangen på denne sang peger i en retning over Atlanten til amerikanske bands som Styx m.fl.

’Customized Lovin'’ er muligvis albummets mest heavy sang, og det er uforståeligt, at det alene fremstår som et bonusnummer. Men det er herligt, at det dukker op som en ekstra lille gave til sidst.

’Silver’ er nok ikke Gotthards mest helstøbte album. Men der er såmænd nok at blive glad for på det.