Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

I skyggen af Havana

Populær
Updated
I skyggen af Havana

Cubanske Narbeleth har begået et habilt black metal-album, som dog aldrig gør andet end at følge fodsporet fra sine nordiske forfædre.

Kunstner
Titel
Through Blackness, and Remote Places
Dato
28-08-2015
Trackliste
1. Sons of the Grand Cosmic Emanation
2. Mesmerized by the Pale Ghost Moonlight
3. An Unholy Gathering
4. Delivering the Very Soul
5. The Lightbringer
6. The Eternal Return
7. Through Blackness, and Remote Places
8. Gaze Upon Heaven in Flames (Judas Iscariot cover)
Karakter
3

Fidel Castro og rom, cigarer og faverige huse er hvad de fleste straks vil forbinde med Cuba.

Men hvad med black metal?

Det fremgår af den medfølgende pressemeddelelse, at Narbeleth er det første black metal-band fra Cuba, hvilket har vakt international opmærksomhed.

Om end der nok skal være et eller andet lettere obskurt band, som allerede har åbnet porten til det caribiske mørke, er det for denne skribent i sandhed også første gang, at der bliver lyttet til okkult dissonans fra disse eksotiske kanter.

Men glem straks alt om palmer og tropiske vinde. Det er i stedet blandt mere vante omgivelser, at Narbeleth vil hen med de tonale udladninger. Nærmeste bestemt til gran og nordisk kulde.

En mand i corpse paint, som kalder sig Dakkar, er eneste medlem i Narbeleth, der surfer stabilt på den anden bølge af black metal uden at kigge det mindste frem.

Sidste år kom 'A Hatred Manifesto', og allerede i år fortsætter rejsen med tredje album 'Through Blackness, and Remote Places'. Titler, der afslører, at hovedpersonen er interesseret i kun en ting: at levere sin sorte metal så ægte som overhovedet muligt. Dog uden at krybe helt sammen på grumsede lo-fi-indspilninger.

Men grums er der stadig masser af, når Narbeleth går til værks med en lyd, der uden tøven sagtens kunne være indspillet for 20 år siden i Norge. Især Darkthrone, Burzum og Satyricon forener sig i en bleg fuldmåne, som havaneseren trofast sigter efter i sin krigsvogn.

Ikke i et sekund, fra pedalen slippes fra åbningsnummeret 'Sons of the Grand Emanation', til det hele løber ud i et Judas Iscariot-cover med 'Gaze Upon the Heaven in Flames', er man i tvivl om, at Dakkar har muret al sin frustration og begejstring for fortidens kæmper ind i musikken. Vreden udgydes i grove skrig, mens især soloen i den mildt opmuntrende 'The Lightbringer' er som tappet blod fra en fortabt sjæl.

Det er slet ikke dårligt. Og overraskende godt produceret uden at være for godt produceret. Man savner dog, at Narbeleth oftere turde afvige fra den vante formular, som med alle sine blastbeasts og spredte gode melodier hurtigt får albummet til at smelte sammen. Det lykkes i 'Mesmerized by the Pale Ghost Moonlight'  hvor Dakkar til sidst bryder ud af skallen og galoperer i mål i bedste 80'er thrash-stil. 

Det havde gavnet med flere små overraskelser undervejs, både til at skabe luft i musikken og for at have en smule pause fra den konstante ondskab, som hersker. I stedet ender 'Through Blackness, and Remote Places' med at være et stilsikkert album, der aldrig river sig fra fri fra sin egen skygge.