Potent thrash med interessante dødstricks
Populær
Svenske Inferiors andet album er solid og stærk thrash metal, der bliver lidt mere interessant, når bandet forlader den primære genre og cutter musikken op med lækre pift af dødsmetal og hints af noget mere sort.
Det var i den svenske by Karlstad i 2006, at Inferior først så dagens lys. Dengang nogle unge herrer, og det er måske også årsagen til, at debutalbummet først kom i 2013 efter en god portion modning. Tre år senere er svenskerne, som tidligere er anmeldt positivt her på Devilution efter et live-show på Lygten, klar med opfølgeren 'The Red Beast'.
Lydsiden er kontant og in your face, som det forventes af enhver skive, hvis primære genre er thrash metal. Indspilningen er mestendels sket hos Big Balls Productions i hjembyen, mens den herligt aggressive masterering er sket hos Brad Boatright fra Audiosiege.
Inferior kommer herligt ud over stepperne med den energiske 'Own Your Honour', som ikke kun lever på et højt energisk tempo, men også har mange små krøller i riffene, der giver forvarsler om pladens senere, mere åbenlyse flirt med dødsmetal. Nummeret har også en solo, der er mere melodisk end teknisk, hvilket ikke er negativt ment, og det giver da også positive associationer til Carcass.
Bomstærk vokal og aggressiv baslyd
Kristian Karlsson er vigtig for skiven. Dels står han for røsten, den hæse vokal, der har klare rødder i thrash, men i kraft af sin brutalitet og tyngde læner stilen sig også kraftigt over mod dødsmetallen. Uden at lyde som Chuck Billy i Testament, så er det alligevel lidt i den dur, at der kan sammenlignes, for det er på samme vis, at stemmen træder autoritært frem. Den anden del er hans baslyd, der er herligt tydelig og fremme i mixet, som var det hardcore, og det valg af bassens fremtræden giver et energiboost, som det kendes fra hardcore.
Bandet vil ikke blot spille på den hurtige, energiske side af musikken, og allerede i sang nummer to kommer det tunge midttempo frem, men kun som en forsmag, for det skifter igen, og slutningen af den sang er godt nok heftig. I 'Continuous Resentment' titter mørk dødsmetal-inspiration frem i midten af sangen, og det klæder Inferior at bryde mere med thrashen, som de gør godt, men ikke nyskabende. Alene her i Danmark vil man kunne finde lignende formularer hos Hatesphere og Caro.
Hurtigt og tungt og vice versa
Titelnummeret er overvejende tungt og rammer mere inden for dødsmetalgenren end de andre numre. Inferior kan dog godt lide at blande inde i selve numrene, så selvom en sang overvejende er hurtig, så er det mere reglen end undtagelsen, at der også kommer en af de her tunge passager, og sådan forholder det sig også i nummeret 'The Red Beast', hvor det tunge groove brydes til fordel for et hurtigt riff.
Som album er 'The Red Beast' overbevisende i lyd og udtryk. Musikken synes mægtig, og serveringen er autentisk og ærlig. Inferior spiller med hjertet, men måske lidt for meget? I hvert fald indeholder skiven også rigtigt meget musik, som medlemmerne sikkert elsker, men hvor de i skabelsesprocessen har glemt at være tilstrækkeligt kritiske i vurderingen af, om det ikke stilistisk blot er en gentagelse af, hvad større bands allerede har kørt så rigeligt gennem maskinen. Der går lidt autopilot i den flere steder.
Men Inferior har noget at bygge videre på. Kan de udnytte de fine melodiske leads og ikke mindst de formørkede dødsmetalriff og blande det til noget, som er bandets helt eget, sammen med den her ærlige, rasende energi, som bandet faktisk sælger godt, men som endnu er ret traditionelt rodfæstet i thrash metallens velkendte dyder: Så bliver det fandeme giftigt!