Kaotisk kosmos
Populær
Inquisition genfandt styrken fra deres to første album og lykkedes med deres femte album med store riff i en afbalanceret lyd, der alligevel får væggene til at dirre.
2. Command of the Dark Crown
3. Desolate Funeral Chant
4. Cosmic Invocation Rites
5. Conjuration
6. Upon the Fire Winged Demon
7. Ominous Doctrines of the Perpetual Mystical Macrocosm
8. Crepuscular Battle Hymn
9. Hymn for a Dead Star
10. Across the Abyss Ancient Horns Bray
Inquisitions femte album blev udgivet så sent som i 2011, men alligevel har Season of Mist ønsket at tilføje albummet som det sidste til genudgivelsesrækken.
Duoens seneste album, 'Obscure Verses for the Multiverse' (2013), udkom som det første i diskografien på Season of Mist, og dermed er ringen endelig sluttet for Inquisitions genopstandelse på det nye label.
'Ominous Doctrines of the Perpetual Mystical Macrocosm' er en lydmættet, overvejende melodisk udladning, der lykkes på rigtig mange niveauer. Albummet er en fragmenteret opsamling af de foregående fire udgivelser. Det eneste der, taknemmeligt, er ladt tilbage i glemsel, er den tynde, skurrende lyd, der fik det forrige album 'Nefarious Dismal Orations' til at vakle.
Som altid er album- og sangtitler et indviklet ordspil, hvis udlægning kræver lidt dedikation. I dette tilfælde kan en oversættelse af albumtitlen være 'Ildevarslende dogmatik fra det evige, mystiske makrokosmos', hvilket ikke matcher det musikalske udtryk dårligt.
Albummet åbnes af den hurtige 'Astral Path to Supreme Majesties', der tenderer det monotone og lyder som en joker, der kan tage albummet i alle retninger. Halvvejs igennem indfinder de store riff sig og indikerer, at udgivelsen søger tilbage til det melodiske og storladne, selvom Inquisitions varemærke, rivende hurtighed, til stadighed består.
For tag ikke fejl: De talrige melodistykker prioriteres ikke på bekostning af det høje tempo, der stadig er indbegrebet af musikken og indgyder fornemmelsen af, at kaos lurer lige under overfladen.
"Lucifer. Punish your enemies, oh lord of the night. Destroy them all!"
Filmcitatet fra 'Inquisition' (af Paul Naschy, 1976) sørger for den rette stemning i introduktionen til Dagon og Incubus' videre march i det uendelige univers og holder sig i samme form som åbningsnummeret med et monotont blast, inden den store muskalske riffopløsning over langsomme og tunge markeringer fra Incubus' ledende dirigentstokke. En type opbygning, der er en tilbagevendende form på albummet, og som fungerer som støttepiller i genkendelsen og følelsen af det helstøbte værk.
Blandt de bedste herpå findes titelnummeret samt 'Upon the Fire Winged Demon', som også er et godt eksempel på den vellykkede lydproduktion, der som på flere andre numre levner plads til nedtonede, men skarpe guitarmelodier. I den mere langsomme afdeling er en sang som 'Desolate Funeral Chant' om noget fundamentet til det efterfølgende album 'Obscure Verses for the Multiverse'.
'Ominous' er lige så meget i skabet som bandets debutalbum 'Into the Infernal Regions of the Ancient Cult' og efterfølgeren 'Invoking the Majestic Throne of Satan'. Inquisition er tilbage på sporet og hvor de sidste to voldsomme udgivelser ikke faldt overbevisende ud, er 'Ominous' deres dystre, medrivende, altomfavnende modstykke. Inquisitions eget makrokosmos om man vil.
Med maleren Paolo Girardis rammende coverart og musikkens melodiske knytnæveslag har Inquisition igen præsteret en rungende skarp helhed, der forener lyd, tekst, coverart og produktion.
Inquisition har proklameret at de går i studiet sidst på året med henblik på pladeudgivelse i 2016. De er også at finde som en del af Europa Blasphemia Tour med Entombed A.D, Abbath og Behemoth, hvilket atter bringer duoen til Danmark. Braget finder sted i Amager Bio d. 29. januar. Behøver vi at sige der er mødepligt?