Lucifers udvalgte
Populær
Med kun to år på bagen debuterer københavnske Evra med et brag af en plade, der ikke bare fremviser bandet fra bedste side, men også viser hvor hurtig og markant en udvikling, gruppen har gennemgået.
Curse Of The Moon
Enola
Washed Away
The Occultist
Paranoia
Lightbearer
Let Them Fall
Formørket; The End
Til trods for at den københavnsk baserede kvintet kun har eksisteret i kort tid, har de fleste sandsynligvis stiftet bekendtskab med Evra. Enten via deres selvbetitlede ep fra 2013 eller via deres utallige koncerter rundt omkring i landet, herunder på Copenhell i 2014. Som sidstnævnte booking også antyder, har det københavnske band skabt en vis opmærksomhed omkring deres gøren og laden, hvorved der naturligvis har været forventninger til udgivelsen af debuten ‘Lightbearer’. Lad det være sagt med det samme: Det er forventninger, der i høj grad bliver indfriet i løbet af de ni numre, som albummet består af.
Til trods for at bandet som udgangspunkt havde en hardcore-præget tilgang til deres musikalske univers, er denne udgivelse et klart bevis på udvikling af såvel kompetencer som musikalsk retning. Rødderne er absolut ikke glemt, og bands som Every Time I Die og While She Sleeps er uden tvivl stadig at finde som inspiration. Men sammenlignet med ep’en har ‘Lightbearer’ en langt mere sludget sound. Der er blevet plads til langt flere tunge, rockede elementer, hvilket ikke bare har gjort musikken mere interessant, men ligeledes skabt en langt mere differentieret platform for sangskrivning. Et udgangspunkt, bandet på professionel vis har udnyttet. Titelnummeret er et godt eksempel på denne kombination af hardcore og tung rock. Hertil skal det tilføjes, at ‘Lightbearer’ er et absurd fedt nummer, hvor alle bandets kompetencer forenes i en symbiose af lyd skabt til direkte penetration af ethvert musikelskende hjerte.
Hele albummet har en uimodståeligt tung og bombastisk lyd. En lyd, der udover at omgive lytteren med energi og intensitet, ligeledes er med til at fremhæve forsanger Frederik Emborg Pedersens eminente vokal. Overgangen til en mere sludget sound har givet vokalarbejdet langt mere spillerum. Den rene hardcorevokal er stadig at finde, men den akkompagneres af en robust rockvokal, der i høj grad øger lytteoplevelsen. Et eksempel på dette er endnu et af pladens fede numre, ‘Paranoia’, hvor Pedersen i c-stykket vokalmæssigt tenderer mod at lyde som selveste Robb Flynn. Musikalsk er nummeret et stykke fra amerikanernes univers, men det giver et godt indtryk af spændvidden hos den danske vokalist.
Som det fremgår, er der masser af værdi at finde i Evras debut. Stort set alle numre, med undtagelse af den fuldstændigt ligegyldige intro ‘I Lysets Skær’, er stærke kompositioner, der hver især byder på historier forfattet inden for et tema om livets op- og nedture. Hvordan man tolker dette, vil sandsynligvis variere, alt efter hvilken indgangsvinkel man som lytter har, det eksakte øjeblik, der lyttes til pladen. ‘Curse of the Moon’ starter for alvor ‘Lightbearer’, med et elegant hardcoretempo og et melodisk omkvæd, inden det for alvor bliver tungt på den fede ‘Enola’, der er et af pladens mange højdepunkter. Herefter venter yderligere seks velskrevne numre på højt niveau. Generelt er barren sat højt, både hvad angår kompositionerne og opfindsomheden og de lyriske elementer. Der hersker ingen tvivl om, at bandet har været igennem en markant udvikling siden begyndelsen. Men der er irritationsmomenter. Først og fremmest førnævnte ligegyldige førstenummer. Fraregnet giver det et album med kun otte reelle numre. Men de, at de alle er stærke skæringer, opvejer, at man reelt kunne have ønske sig lidt mere materiale. Især fordi det, der bliver serveret på ‘Lightbearer’, smager af meget mere. For denne gang må vi “nøjes” med disse otte sprudlende, tunge og velskrevne numre, som uden tvivl vil gøre sig lige så godt live som på. At bandet endnu ikke er signet virker højst besynderligt, men mon ikke denne udgivelse ændrer ved det?