Mørkt og modbydeligt
Populær
De jyske dødskonger er tilbage for fuld udblæsning.
02. Eyes Popping Out
03. Time to Dominate
04. Never Compromise
05. Stop Running
06. I Am Possessed
07. To Blind to See
08. The Poison
09. Another Kingdom Dead
10. She's Undressed
11. We do this Alone
12. War
13. Desire
I 1993 da ’Four Depressive Seasons’ udkom, var der næppe nogen, som havde spået, at den utilregnelige gruppe fra Århus tyve år senere stadig ville dominere den danske scene som det bedste dødsmetalband i dansk musikhistorie.
Med deres nye og 12. studiealbum er Illdisposed ikke bare blandt de mest stabile bands på den danske metalscene, men generelt på den danske musikscene, ja, egentlig er det vel kun de ligesindede festaber fra Kandis, som overgår dem med et par skiver. 12 udgivelser, der musikalsk har været på godt og ondt, og som efterhånden har budt på nok forskellige medlemmer til, at de kan stille med hver deres fodboldhold mod hinanden.
Lagt op til headbang i hovedlandet
På ’Sense the Darkness’ er Batten og Summer som altid ophavsmænd til indholdet, og vanen tro går de deres egen veje uden at lefle for nogen. Fra de elektroniske elementer til den eksperimenterende vokal har de seneste par udgivelser ikke faldet i lige god jord hos alle. Og med kun et år siden forrige album frygtede man da også for denne udgivelses udfald. En frygt, der bliver gjort til skamme, for ’Sense the Darkness’ er en brutal røvfuld til kritikerne, hvor der bliver skåret helt ind til metalbenet. Denne gang er der ingen slinger i valsen fra århusianernes side.
Titelnummeret indleder albummet på dæmpet vis, som det så ofte er sket før, inden musikken buldrer løs og lyder, som kun Illdisposed kan lyde. Tue Madsen er nok engang manden bag teknikken, og han har fanget Illdisposeds umiskendelig lyd, hvor alt harmonerer tungt og brutalt sammen. Summers subwoofer er skruet helt i bund, og den forvrængede vrede growl har sjældent lydt så ond før.
Vokseværk i klokkeværket
Frem for at sammenligne med ’The Presige’, som var seneste rigtige brutale skive, er her mere tale om en optimal blanding af ’Four Depressive Seasons’ og ’Something Rotten ...’. Den voldsomme energi strømmer gennem én, som hev man fat i et elektrisk hegn, og ens nosser og selvtillid vokser nok til, at selv den største rocker kan få en flad og blive kaldt for en lille tøs.
Specielt ’Stop Running’ fænger grumt og kommer med garanti til at gøre sig godt live. Vanen tro er der også dømt filmquiz; ’Never Compromise’ bliver indledt af et lydklip med Jens Okking, der lyder temmelig 80’er-agtig. Et umiddelbart gæt vil være tv-serien ’En gang strømer’, eller bare filmen ’Strømer’ måske? En sjov intro til et nummer, der er en stilsikker dødstræffer, som de fleste numre på albummet er.
Enkelte anonyme numre kunne dog sagtens have været skåret væk, og så var vi endt med et gennemført slagkraftigt album. Men ’Sense the Dark’ er uden tvivl Illdisposed i topform; massiv dødsmetal, der nok vil glæde en hel del gamle fans.