Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Must-have monument

Populær
Updated
Must-have monument

Pentagrams 'Last Rites' genforener to doom-legender, og det er der kommet en ufattelig fed plade ud af.

Kunstner
Titel
Last Rites
Dato
11-04-2011
Distributør
Genre
Trackliste
1. Treat Me Right
2. Call the Man
3. Into the Ground
4. 8
5. Everything's Turning to Night
6. Windmills and Chimes
7. American Dream
8. Walk in Blue Light
9. Horseman
10. Death in 1'st Person
11. Nothing Left
Karakter
4

Med 'Last Rites' udkommer endelig pladen, som alle med blot den ringeste doom-interesse har set frem til. Det blev nemlig - inden indspilningerne - annonceret, at guitarist Victor Griffin atter ville joine Bobby Liebling og igen være en del af Pentagram line-up'en.

Pentagram har i år 40 års jubilæum og man skal 17 år tilbage for finde Griffins navn på en Pentagram-udgivelse. Det var på den mesterlige 'Be Forewarned' (1994), og selv om det godt nok er umuligt ikke også at havde en forkærlighed til 'Review Your Choices' (1999), har de bare aldrig nået samme niveau, som da Liebling og Griffin arbejdede sammen. Og det er 'Last Rites' et kampfedt bevis på.

En hit-duo

'Last Rites' er formentlig den Pentagram-plade der af alle bandets titler bider sig fast hurtigst og mest effektivt. Det skyldes i høj grad Victor Griffin, der her én gang for alle viser hvordan spaden skal spilles. Det er åbningstrioen, 'Treat Me Right', 'Call the Man' og 'Into the Ground', blot tre storladne riff-beviser på. De går alle lige ind dér, hvor det gør rigtig, rigtig godt.

Det er tydeligt, Liebling har manglet Griffin. Efter angiveligt at have levet det meste af sit liv efter sex-drugs-and-rock-n-roll-formularen (med tryk på drugs), skulle Liebling nu været blevet clean og i stedet blandt andet have familielivet som hverdagens centrale fixerum.

Måske er det som frontmand i det religiøse doom band, Place of Skulls, at Griffin har fået helende kræfter, men på 'Last Rites' er han i hvert fald med til at hive kvaliteter frem hos Liebling, som har været gemt væk i lang tid. Liebling har ikke lydt så godt, som han gør her, siden Pentagrams første fuldlængde i '85. Og frelsen til trods, så rumsterer der nu stadigvæk en masse foruroligende mørke gemt i hans vokal. Det er afslutningsnummeret, 'Nothing Left', et godt sort eksempel på.

Forfriskende retro

Kender man lidt til Pentagram, så ved man også, at bandet ofte omskriver og genbruger gammelt materiale i nysmurte doom-forklædninger på deres plader. Det gør de også her. 'Into the Ground' og 'Nothing Left' går eksempelvis tilbage til de tidligste 70'ere fra Lieblings korte tid i bandet Stone Bunny, mens 'Walk in Blue Light' og 'Everything's Turning to Night' begge tidligere har været udgivet i andre versioner på henholdsvis 'First Daze Here' (2001) og 'First Daze Here Too' (2006) - to fremragende plader bestående af left-overs fra Pentagram anno 70'erne. Også 'Windmills and Chimes', der på 'Last Rites'-udgaven giver plads til en ballade med en snert af akustisk-vibe, er dateret back in the days og har da også skrevet "retro" med fed signaturtus.

De syv numre, der så rent faktisk er nye (i hvert fald for os, lytterne, i den forstand at de ikke har været udgivet tidligere), viger heldigvis ikke tilbage for de sange, der med sikkerhed stammer fra doom-rockens storhedstid i 70'erne.

Førnævnte åbningsnummer, 'Treat Me Right', er ekstrem old school doom-rock med en hæsblæsende cool tørlagt vokal fra Liebling, mens '8' senere pladen dukker op som den mest... hmmm... forfriskende skæring på pladen. For selv om 'Last Rites' er vintage i ånden hele vejen, så kan det være helt forfriskende at høre vintage-doom spillet med så meget overbevisning i 2011, som det er tilfældet her hos Pentagram.

'Last Rites' fortjener masser af opmærksomhed. Ikke blot fordi pladen er et rockhistorisk monument med to levende legender endelig side om side igen, men af den simple årsag at det er en doom-plade med gigantnosser og musikalsk overskud. For den uindviede kan det muligvis synes ufatteligt old school på den forudsigelige måde, men der er nu intet forudsigeligt over format af denne doom-skuffe. 'Last Rites' er en af årets must-haves. Ingen rocklytter er rigtig skolet, før Pentagram er dyrket. Nye lyttere kan starte her.