Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Når det jævne er godt

Updated
Når det jævne er godt

Det seneste Vader album virker lidt mere friskt og leveret med større spilleglæde end de forrige albums, men variation er der nu ikke meget af.

Kunstner
Titel
Welcome to the Morbid Reich
Dato
15-08-2011
Distributør
Karakter
3

Når 'Welcome to the Morbid Reich' har kørt sine første par gange på anlægget, så er der ikke mange af de fremførte riffs, som har formået at sætte sig i hjernebarken. Til gengæld føles det mere som om en stor og brutal kampvogn har moslet sig ind over en.

Noget som dog står tilbage i erindringen er tight og hurtigt spil krydret med melodiske, og i særdeleshed velkomponerede, leads og så Peters grumme vokal, der, som det er blevet for vane, ligger meget langt fremme i mixet. Det er muligvis det, der gør, at rytmeguitarerne egentlig mest føles som nødvendigt baggrundsfyld til at akkompagnere de tonsende trommer.

Det er dødsmetal af ret høj kvalitet, men alle tanker om variation fra sang til sang synes glemt. Kun tre numre formår rigtigt at skille sig ud. 'I Am Who Feast Upon Your Soul', fordi det er fandens catchy og er det nummer som bedst udnytter gruppens evne til at både at være groovy og spille hurtigt, og så er er der endnu en fornem solo. 'Decapitated Souls', fordi den voldsomme hastighed som ordene udspyes med burde være rap, men Peter hiver det hjem med et imponerende speed-growl. Endelig 'Black Velvet and Skulls of Steel' fordi det er albummets eneste gennemgående tunge nummer.

Tilbagevenden til den "gamle skole"?

Rygter har før albummets udgivelse gået på, at dette, bandets niende udgivelse, skulle være en slags "back to the roots". Der er da helt klart også sket et skifte væk fra den lidt mere moderne tilgang på senere albums. Men i forhold til fx 'The Ultimate Incantation', så er der stadig alene pga. den nutidige produktion langt til lyden af de gamle dage. Og heldigvis for det - Vader lader til at have lavet præcis dét album, som bandet har haft lyst til. Spilleglæden lyser simpelthen ud af sangene.

Man går ikke galt med Vader, det er en fornøjelse at høre albummet, selvom det på ingen måde er ekstraordinært. Det er snarere ordinært, men når standarden for spilleevnerne nu er så høj, så skal det faktisk ikke forstås så negativt. Det er sikkert for sent, at lære Vader nye tricks, men repertoiret er federe end hos de fleste, så lad det bare forblive sådan, selvom det polske band fortjener mere for sit mangeårige flid og indsatsen på og for dødsmetalscenen.

Det er blevet almindeligt med såkaldte "album previews" og en sådan findes også for 'Welcome to the Morbid Reich":