Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Nu-metal-core

Populær
Updated
Nu-metal-core

Royal Deceit er endnu et nu-metal-band, der har fundet vej frem fra undergrunden. Kvintettens anden ep er en opvisning i ungdommelig gåpåmod og lyst til at spille.

Kunstner
Titel
Psalms for the Corrupt
Trackliste
They Prey
Like Vultures
Still I Fight
Anathema
New Era
P.O.D.
Karakter
3

Det spirer i den danske undergrund. Det skyder frem med nye, interessante bands, der vil musikken. Ikke bare som et hyggeprojekt på hobby-niveau, men gode, seriøse bud på den næste generation. Royal Deceit er et af disse.

Som moden har de forskellige genrer det med at gå igen. Post-hardcoren har fået en opblomstring med Northern Blues, og for nylig pustede Natjager liv i den ellers hadede nu-metal genre. Måske er den genre slet ikke så hadet alligevel? Eller også er folk, der er til genren, bare ligeglade med, hvad andre mener. Faktum er, at Royal Deceit er endnu et godt bud på et dansk nu-metal-band. Den potente udgave, hvor nu-metallen mixes med metalcore-elementer. Danskernes anden ep, ’Psalms For The Corrupt’, har tydelig inspiration fra 36 Crazyfists og Slipknot kombineret med mere core-orienterede bands som Killswitch Engage.

Det Hørning-baserede band udgav i 2016 deres debut-ep, ‘Snap’, indspillet i Antfarm Studio, sammen med Tue Madsen. Det samme gør sig gældende for ‘Psalms for the Corrupt’, men modsat debuten har bandets anden ep et langt mere modent udtryk og lyd. Mest interessant er dog bandets skæve tilgang til sangskrivning. Som for eksempel Mathias Rønde Udall-Jessens skæve tilgang til ren vokal på ‘Like Vultures’. Et element, der ved første gennemlytning lyder decideret malplaceret, men ved flere gennemlytninger vinder og i højere grad fremstår originalt – også selvom Jesper Malmsiø Larsen og Anders Sangill på guitar låner lige vel meget fra c-stykket på Parkway Drives ‘Karma’.

Kvintetten har komponeret fem numre og en intro, hvor alle fem har et fornuftigt niveau. Nogle bedre end andre, men overordnet er der ikke tvivl om, at kvintetten har evnerne. Numrene ebber af ungdommelig gåpåmod og lyst til at spille og udfordre. Bedst er den fandenivoldske og vanvittige ‘Anathema’, hvor det rodede og skæve går op i en samlet enhed og danner et klart, men brutalt lydbillede.

Trods mange gode ideer er der dog plads til forbedringer. De skæve elementer skal kontrolleres, og det vil gavne de unge danskere at søge et større fokus på den simple, gode sangskrivning. Selvom det er kedeligt og det samme som det, alle de andre gør. Royal Deceit har taget et stort skridt fra deres første ep og frem til ‘Psalms for the Corrupt’. Hvis kvintetten formår at videreføre denne udvikling og taget et lige så stort skridt frem mod næste udgivelse, kan vi forvente spændende ting fra Hørning-bandet.