Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Skønheden og udyret – endnu en gang

Populær
Updated

Leaves’ Eyes kæmper videre i en genre, som formentlig er ved at være for nedadgående. Ikke desto mindre er ’Symphonies of the Night’ et skridt op i forhold til bandets foregående album.

Kunstner
Titel
Symphonies of the Night
Dato
15-11-2013
Distributør
Genre
Trackliste
1. Hell to the Heavens
2. Fading Earth
3. Maid of Lorraine
4. Galswintha
5. Symphony of the Night
6. Saint Cecelia
7. Hymn to the Lone Sands
8. Angel and the Ghost
9. Éléonore de Provence
10. Nightshade
11. Ophelia
Karakter
4

Leaves’ Eyes er nu kategoriseret som symfonisk metal, men for få år siden ville man kalde det for female fronted gothic metal med henvisning til en kvindelig sopransanger i lang kjole flankeret af et band af metalmusikere. En genre, der havde sin storhedstid for 5-10 år siden, hvor Within Temptation og Nightwish var i superligaen med en række især finske, norske og hollandske bands i hælene på dem.

Leaves’ Eyes har aldrig været i superligaen i gothic metal/symphonic metal-genren. Men bandets nye album ’Symphonies of the Night’ er nu slet ikke så dårligt.

Leaves’ Eyes er bygget op omkring forsanger Liv Kristine Espenæs, der tidligere var forsanger i norske Theatre of Tragedy. Liv Kristine bærer nu tillige efternavne ’Krull’, da hun er gift med Alexander Krull, der er forsanger i tyske Atrocity. Og det er samtidig Atrocity, der er musikerne i Leaves’ Eyes.

Man kan derfor altid diskutere, hvor musikernes hovedinteresse ligger. Det kan sagtens være, at de hellere vil spille den musik, som Atrocity står for. Men på den anden side er det nok Leaves’ Eyes, der skaffer smør på brødet, hvor bandets seneste album ’Meredead’ opnåede en ret imponerende 32. plads på den officielle tyske albumhitliste.

Symphonies of the Night

Umiddelbart synes ’Symphonies of the Night’ at være bedre end ‘Meredead’. Der er lidt mere metal, lidt mere sprælskhed og lidt mere omtanke i ’Symphonies of the Night’ end i forgængeren. Leaves’ Eyes har ikke helt de samme kompositoriske kvaliteter som førnævnte Within Temptation og Nightwish. Til gengæld kan man ikke komme uden om, at Liv Kristine synger fantastisk og hvis man synes, at Marco Hietala i Nightwish er for fesen i sin rolle som modstykke til den kvindelige sopransang, så er Alexander Krull med sin dødsmetal baggrund bestemt en ond og growlende modsætning til Liv Kristines fine sang.

Albummet lægger ud med ’Hell to Heavens’, der i starten lyder meget som Within Temptation, inden det overgår til at lyde som en sang, som Nightwish kunne have skrevet. Det er en stærkt start på albummet og nok en af de mest iørefaldende sange, som Leaves’ Eyes har udgivet.



Herefter fortsætter albummet med en række sange, der veksler meget mellem symfonisk metal og sange, hvor der i høj grad inkorporeres inspiration fra folkemusik.

Der synes at være en tekstlig rød tråd igennem albummet, da en række af sangene i titlen henviser til fortidens sagnomspundne kvindeskikkelser. Der gør sig således gældende i sangene ’Maid of Lorraine’, ’Galswintha’, ’Saint Cecelia’, ’Éléonore de Provence’ og ’Ophelia’.

Alt i alt må det konkluderes, at ’Symphonies of the Night’ er et udmærket album fra Leaves’ Eyes. Dog synes fremtiden for bandets genre at være usikker. Det er med beklagelse, at dette konstateres, da jeg altid har fundet den relevant og interessant.