Sort musik fra New York
Populær
Amerikanerne kan også spille black metal. Black Anvil udsender deres tredje album 'Hail Death', hvor de viser, at de både har styr på og tør udfordre genren.
2. Redemption Through Blood
3. Eventide
4. Seven Stars Unseen
5. G.N.O.N.
6. Until The End
7. My Hate Is Pure
8. N
9. Next Level Black
10. Under The Rose (Kiss-cover)
Black Anvil kommer fra New York og er et band, der spiller en hybrid mellem black metal og thrash. Bandet opstod fra resterne af punk-bandet Kill Your Idols, der i 2007 opgav ævred, og så fortsatte tre af medlemmerne i et nyt eventyr, der fik navnet Black Anvil. De udsendte allerede i 2008 deres debutalbum 'Time Insults The Mind', fulgte det op i 2010 med 'Triumvirate' og er her i 2014 så klar med deres tredje studieplade, der har fået titlen 'Hail Death'.
Når man sætter 'Hail Death' på, kan man også sagtens høre, at her er masser af forskellige inspirationskilder. Lige fra den isnende kolde musik fra Norge til mere traditionel heavy metal såsom Black Sabbath, Judas Priest, Metallica osv., som Black Anvil selv siger er nogle af de mange bands, som de er vokset op med og har ladet sig inspirere af.
Pladen starter med den ni minutter lange 'Still Reborn', der netop bringer lytteren godt omkring i de musikalske afkroge i Black Anvil og fortsætter så i 'Redemption Through Blood', der med knap syv minutter er endnu en længere sang, hvor bandet viser dets mange facetter. Der er et punket kor, der også giver minder om deres tidligere kunstneriske ophav. Derefter kommer 'Eventide', der er en mere klassisk black metal-sang uden de helt store dikkedarer. Den kan du høre her, da pladeselskabet har lagt den op som smagsprøve på, hvad pladen indeholder.
'Hail Death' består af 10 sange og varer i alt 71 minutter. Det er altså en hel plade, og længste nummer varer 11 minutter og 38 sekunder. Mens thrash-elementet kommer tydeligst frem i rytmesektionen, er der ingen tvivl om, at det er mere black end thrash. Vokalen og den skingre guitar gør, at man ikke er i tvivl. Der er dog de melodiske soli og andre spændende afstikkere, der gør, at Black Anvil er mere end bare et genretypisk band.
Amerikanerne er dygtige sangskrivere og har givet den alt, hvad den kunne trække. Det betyder, at sangene netop er lange og indeholder mange forskellige sektioner og riffs. Det vil nok appellere til nogle, mens andre vil synes, at der er for meget af det gode. At det bliver for rodet. Der er i hvert faldt materiale nok, hvis man vil sætte tænderne i noget velproduceret, amerikansk black metal. Faktisk synes jeg, at pladen har mere at byde på, end det, som nummeret 'Eventide' viser.
En ikke ueffen udgivelse fra New York, der via Black Anvil nu også er ved at komme på landkortet for andet og mere end blot dødsmetal og punk.