Fremragende blackjazz
Populær
Franske Spektr blander et væld af genrer til et fantastisk godt sammenskruet instrumentalt album.
2. Teratology
3. The Singularity
4. Solitude
5. Antimatter
6. Solve Et Coagula
7. Cypher
8. Decorporation
9. Le Vitriol du Philosophe
Industrial-ambient-jazz-instrumental-black metal - så har man sådan cirka ramt en genrebeskrivelse af franske Spektr. Men også kun omtrent, og det er endda kun instrumentalt, som denne anmelder tør sige sig nogenlunde sikker på.
Første rigtige nummer 'Teratology' bevæger sig således ind i et jazzet støjhelvede med black metal-trommer og en solid og skinger guitarlydmur. På en gang stærkt kaotisk og atmosfærisk smukt - og umådeligt brutalt. Men det signalement kunne også passe på flere af de andre meget lange numre. Spektr skriver måske i virkeligheden ikke egentlige sange, men snarere komplekse stemningsfulde værker - og på den måde er 'Cypher' nok et album, der er beregnet på at blive hørt i sin fulde længde, frem for at enkeltnumre fremhæves.
Man dykker ikke ned i enkelte momenter, men får altså mere en helhed af lydbilleder, som når der buldres og hamres derudaf med en leadguitar, der minder mere om The Shadows eller Tremolo Beer Gut end Immortal og Satyricon. Det er derfor både for detaljeryttere og for dem, der vil svæve væk et øjeblik og blive indhyllet af musikken. Men før man finder ro, bliver man fanget eller overrasket af en ny stemning, en ny klangflade eller et pludseligt intensitetsskift, der fuldstændigt tager pusten ud af brutaliteten eller omvendt smadrer den møjsommeligt opbyggede skønhed, som også er at finde flere steder.
Imponerende nok lader franskmændene på ingen måde til at løbe tør for sære ideer og indfald, og der er heller ikke rigtigt nogen sider af de mange genre-inputs, som ikke fungerer - både i helhed og hver for sig. Et mærkværdigt men også storslået, episk værk.