Støvet boogierock
Populær
The Sword har skruet ned for den tunge lyd på deres femte plade, der byder på et miskmask af 15 numre, hvor kun enkelte rykker godt igennem.
2. Empty Temples
3. High Country
4. Tears Like Diamonds
5. Mist and Shadow
6. Agartha
7. Seriously Mysterious
8. Suffer No Fools
9. Early Snow
10. The Dreamthieves
11. Buzzards
12. Silver Petals
13. Ghost Eye
14. Turned to Dust
15. The Bees of Spring
Der kom ikke nogen forklaring på, hvorfor The Sword aflyste deres europæiske turné, der inkluderede koncerten på Copenhell, i starten af sommeren.
Det er ikke, fordi den texanske kvartet har skiftet ud i besætningen, så hvem ved, måske tiden skulle bruges på at pudse de 15 numre, som udgør ’High Country’s alt for lange miskmask på 50 minutter?
Siden den suveræne debutplade ’Age of Winters’ i 2006 har The Sword holdt et stabilt niveau med fire fængende plader i streg. På ’High Country’ går gruppen dog den uforligelige vej, hvor indholdet mere byder på trompetbukser og boogie-rock end de hårdtslående heavy-riff, vi kender dem for.
På åbneren ’Empty Temples’ går frontmand John D. Cronises vokal Thin Lizzys Phil Lynott i bedene, ligesom musikken også klinger i retning af de irske legenders, uden at det egentlig gør noget godt for The Swords nye og afdæmpede udtryk.
Hverken det efterfølgende titelnummer eller ’Tears Like Diamonds’ ændrer på oplevelsen. Produktionen er pænere end den rå forvrængning, der har været på forgængernes riff, hvilket gør lyden mere psykedelisk end fuld af power. Utilstrækkeligheden går igen på ’Seriously Mysterious’ og ’The Dreamthieves’ eller det helt overflødige akustiske instrumentalnummer ’Silver Petals’.
’High Country’ har heldigvis undtagelserne. Leadguitarist Kyle Shutt og John D. Cronise viser stadig sans for de skarpe riff på pladens højdepunkter som den instrumentale ’Suffer No Fools’, der fortsætter over i ’Early Snow’ med endnu mere tung ballast. ’Buzzards’ bider også fra sig, mens den stille ’Turned to Dust’ med lyden af rene guitarer smukt fører sansernes ud i Texas' ørkenstøv.
Men her mod enden er det næsten for sent for The Sword at hive den hjem på en plade, der aldrig bliver en overvældende sandstorm af riff med voldsom styrke.