Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tag det som en mand, og giv op

Populær
Updated
Tag det som en mand, og giv op
Tag det som en mand, og giv op
Tag det som en mand, og giv op

Butcher Babies er i den grad et band, som tilsyneladende skiller vandene. Det er elsket af mange, men hadet af flere. Det skyldes nok ikke mindst bandets fysiske fremtoning. Vi forsøger her at se på musikken i stedet.

Titel
Take It Like a Man
Dato
21-08-2015
Trackliste
1. Monster’s Ball
2. Igniter
3. The Cleansing
4. The Butcher
5. Gravemaker
6. Thrown Away
7. Never Go Back
8. Marquee
9. Blood Soaked Hero
10. Dead Man Walking
11. For The Fight
12. Blonde Girls All Look The Same
Karakter
5

Butcher Babies har to helt igennem synlige reklamesøjler i form af de to frontkvinder Heidi Sheperd og Carla Harvey, der vækker en vis opsigt ved ikke at optræde i alt for meget tekstil. Ifølge nærværende medies anmeldelse af Butcher Babies optræden på dette års Copenhell var denne afklædthed med til at gøre det svært at tage bandet alvorligt.

Måske er denne anmelder lidt mere rummelig, eller også er det, fordi der naturligvis er forskel på den visuelle oplevelse ved en liveoptræden i forhold til den auditive samme ved gennemlytning af indspillet lyd. Men faktum er, at Butcher Babies i denne anmelders ører giver en fuldendt tilfredsstillelse, der ikke nødvendigvis kræver billeder.

Buctcher Babies er ikke kun to piger i front

Det kan nok være, at Heidi Sheperd og Carla Harvey tegner bandet såvel visuelt som i rollen som bandets vokale front. Men der så sandelig også smæk i musikken, der tegnes af Henry Flury, guitar, Jason Klein, bas, og Chrissy Warner, trommer. Samtidig er ’Take It Like a Man’ supergodt produceret med Logan Mader i producerstolen.

Hvad angår de to frontkvinder, så er der kommet endnu bedre styr på vokalsamarbejdet. Hvor mange forsangere i moderne metal enten behersker growl, skrig eller ren vokal, så skifter såvel Heidi og Carla hele tiden fint imellem alle vokale udtryksformer.

NUmetal med videre

Stilen er endnu en gang en blanding af nümetal og thrash, men der er også blevet plads til små afstikkere som eksempelvis 'Thrown Away’, der er en mørk semiballade, og ’For the Fight’, der er et metalnummer i midttempo.

Albummet sætter potent fra start med åbningssangen ’Monster Ball’, der samtidig er første videoudspil fra ’Take It Like a Man’. Efter en hård riff-intro indtager Heidi Sheperd rollen som udråber og annoncerer: ”Ladies and gentlemen, showtime is about to start! So step right up and get your ticket... to the greatest show on earth.” Herefter går sangen for alvor i gang med et totalt smadrende vers, der følges op af et omkvæd, der virkelig har tyngde.

">

Fremgang at spore

Det kan være svært at sammenligne ’Take It Like a Man’ med forgængeren, Butcher Babies' debut ’Goliath’. Måske var debuten lidt mere umiddelbart tilgængelig. Til gengæld er der håndværksmæssig fremgang at spore – ikke mindst på den vokale front – på ’Take It Like a Man’

Så hvad enten modstanden mod Butcher Babies består i kønspoliske overvejelser eller generel modvilje mod kvinder i metal – særligt hvis de bruger og overdriver de visuelle virkemidler – så giv op og overgiv jer til Butcher Babies!