Et brag af et jubilæumsalbum
Populær
Tribulation følger tidens trend og udsender et stærkt album, hvor bandets tilbageværende death metal-aner på fornem vis blandes med 70'er-rockede prog- og psych-elementer.
Melancholia
In The Dreams Of The Dead
Winds
Själaflykt
The Motherhood Of God
Strains Of Horror
Holy Libations
Cauda Pavonis
Music From The Other
Svenske Tribulation kan i år fejre deres 10-årsjubilæum (11 år, hvis man medregner tiden under navnet Hazard). Tre udgivelser er det blevet til i løbet af disse 10 år, hvoraf den tredje, ’The Children Of The Night’, netop er udkommet. Et album, hvorpå kvartetten tager endnu et skridt væk fra den death metal-sound, der prægede 2009-debuten. Ligeledes er 'The Children of the Night' et album, der står som kulminationen på bandets spæde barneskridt, taget på de foregående to udgivelser ’The Horror’ (2009) og ’The Formulas Of Death’ (2013). Derved er ’Children Of The Night en plade, hvor de tidlige aner af death metal kun er at finde i form af forsanger/bassist Johannes Andersson, der stadig brøler løs på bedste death metal-vis. Musikalsk har bandet, som mange andre for tiden, bevæget sig mod den retro-sound, der i Tribulation-sammenhæng har form af garageinspirerede trommer og guitar kombineret med en metallisk prog/psych-rocket lyd i et univers, der kæler for 70'erne.
’Strange Gateway Beckon’ starter svenskernes tredje opus med snigende orgel, inden guitaren effektfuldt sætter ind. Allerede fra start fremstår samspillet mellem netop guitarsoli og Anderssons onde vokal som en smuk symfoni mellem godt og ondt. Balancen i pladen er centreret om kompetente og smukke guitarkompositioner versus Anderssons growlende dommedagsvokal. En vokal, der ved få gennemlytninger lyder fuldstændig malplaceret i kvartettens nu forholdsvis melodiske univers, og som for nogle vil kræve en del tilvænning. En slående forskel fra bandets tidligere udgivelser, hvor vokalen i højere grad har harmoneret fra første gennemlytning. Ved flere gennemlytninger finder puslespillet dog langsomt sin form, og det vokalmæssige valg fremstår ikke kun opfindsomt, men som et valg der hæver denne udgivelse over andre i samme kategori.
’The Children Of The Night’ består af 10 kompetente skæringer. ’Melancholia’ følger godt op, hvor ’Strange Gateway Beckon’ slap, med tempoet sat op og en tydeliggørelse af de garagelignende elementer, der præger albummet. Højest er tempoet på ’Winds’ og 'Strains Of Horror', hvor bandet henholdsvistblæser fødderne væk under lytteren med eminent guitarspil og byder på en ubehagelig, tung og dyster atmosfære. To perler i en fin række, der kun byder på enkelte ildelugtende æg. Den grundlæggende kombination af prog- og psych-rockede elementer og Anderssons brutale vokal er en succes, hvilket cementeres af den netop ildelugtende og halvkedelige instrumentale ’Själaflykt’, hvor den specifikke mangel på den tordnende vokal gør nummeret til en mindre ligegyldighed. ’The Children Of The Night’ som helhed er dog uden tvivl noget af det bedste, Tribulation har leveret. Det kræver dog, at man som lytter er parat til at leve sig ind i bandets univers og er villig til at imødekomme de genremæssige principper, svenskerne nu arbejder under. Er man det, ligger der et såvel dunkelt som smukt eventyr af en plade og venter.